Femern-forbindelsen på vej til pause

Dansk Industri har forståelse for, at nyderligere forsinkelse af tunnelen til Tyskland kan blive nødvendig, når blot den politiske opbakning forbliver intakt.

Plancherne i udsigtspavillionen ved Rødby Havn forklarer de besøgende om byggeriet af Femern-forbindelse, men foreløbig må rejsende mellem Danmark og Tyskland væbne sig yderligere med tålmodighed. Projektet ser ud til endnu en gang at blive forsinket. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Igangsætningen af danmarkshistoriens hidtil dyreste anlægsprojekt, den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland via Femernbælt, er på vej mod pause. Selv om entreprenørselskaberne efter forhandling med statens bygherreselskab, Femern A/S, skulle aflevere favorable pristilbud, når tilbudsfristen udløber den 15. september, synes usikkerheden om den langtrukne miljøgodkendelsesprocedure i Tyskland at tvinge projektet på pause, når partierne bag Femernforbindelsen sidst på året skal træffe beslutning om at starte eller udsætte projektet.

I hvert fald forbereder Dansk Industri sig nu på den situation, at der kommer en yderligere udsættelse af projektet, som efter de oprindelige planer skulle have åbnet for bil- og togtrafik i 2018. Efter alt at dømme vil erhvervs- og arbejdsminister i den tyske delstat Slesvig-Holstein, Reinhard Meyer, komme med et nedslående budskab om den tyske tidsplan, når han forventeligt til november mødes med de danske politikere i Femern-kredsen for at gøre status.

»Meget tyder på, at vi kan komme ind i 2017, før den tyske miljøgodkendelse er på plads. Derefter kan der muligvis komme en retssag i Tyskland, hvor en dommer skal vurdere, om retssagen eventuelt skal have opsættende virkning for projektet. Så vi har fuld forståelse for, hvis regeringen og forligspartierne vil have klarhed den tyske godkendelse, inden man underskriver kontrakter med entreprenørerne,« siger Dansk Industris direktør, Michael Svane. I en netop fremsendt statusrapport til Folketingets transportudvalg oplyser Transportministeriet, at det ikke kan udelukkes, at den tyske miljøgodkendelse »først kommer i 2017 eller senere«. En yderligere forsinkelse kan følge, hvis eller snarere når miljøgodkendelsen indbringes for de tyske domstole. Ifølge Berlingskes oplysninger er det forfatningsdomstolen i Leipzig, som er Tysklands øverste domstol i administrative spørgsmål, der i givet fald skal tage stilling til, om en klage skal behandles ved domstolen, og om den i så fald skal have opsættende virkning.

Danske erhvervsliv, der har arbejdet hårdt sammen med svensk og norsk erhvervsliv for at få åbnet den faste forbindelse, holder dog fast i, at projektet skal gennemføres.

»Femern er og bliver helt nødvendig for dansk og skandinavisk erhvervsliv. Vi har fuld forståelse for, at politikerne ønsker sikkerhed for, at skatteyderne ikke skal betale, og at tidsplanen er robust. Men vi lægger vægt på, at den danske opbakning forbliver intakt, at presset på Tyskland fastholdes, og at en pause bliver så kort som mulig,« siger Michael Svane.

Opgradering af jernbane udskydes også

Den sandsynlige udsættelse af projektet betyder også udsættelse af den elektrificering og opgradering af jernbanen, Sydbanen, mellem Ringsted og Rødby, som er en del af Femernprojektet og skal finansieres af samme. Ifølge Transportministeriets rapport til Folketinget begyndte Banedanmark at rive broer ned på Sydbanen i maj 2014, fordi der skal være plads til dobbeltspor og elledninger. På nuværende tidspunkt ventes ni broer at være revet ned, og tre af dem at være genåbnet. Ejendomme langs banen er blevet eksproprieret, og op mod en snes er foreløbig nedrevet.

Mange andre udbud er gjort klar, men de er foreløbig udskudt til midt i 2016. Udsigten til, at moderniseringen af den sjællandske regionaltrafik trækker ud, fik de to regionsborgmestre, Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Regionhovedstaden og Jens Stenbæk (V) fra Region Sjælland til sammen med overborgmester Frank Jensen (S) fra København at udsende en fælles opfordring til Femern-partierne om at holde fast i projektet.

Usikkerhed om ny Storstrømsbro

Banedanmark har sendt regningerne for de hidtidige arbejder på Sydbanen til Femern-selskabet, som hidtil har brugt omkring tre milliarder kroner til de forberedende arbejder, hvoraf EU har betalt en tredjedel, cirka 1,1 mia. kr.

Resten er penge, som Femern-selskabet låner, og som til sin tid skal betales via brugerbetalingen fra biler og tog. Den sandsynlige pause har også sat spørgsmål ved tidsplanen for en ny Storstrømsbro til erstatning for den udtjente nuværende bro. Den skal betales af statens infrastrukturfond, som bruges til at bygge veje og jernbane for, men ifølge Dansk Folkepartis finansordfører og viceborgmester i Guldborgsund Kommune på Falster, René Christensen, har finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V) tilkendegivet, at der »ikke er truffet nogen beslutning« om Storstrømsbroen. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) siger til Berlingske, at han ikke vil deltage i »spekulationer« om Femern-tidsplanen eller om Storstrømsbroen. Han afventer sin tyske kollegas besøg og drøftelserne med forligspartierne, sådan som det er forudsat i anlægsloven for Femern-forbindelsen. Den tyske kansler, Angela Merkel, forsikrede om Tysklands fortsatte støtte til Femern-projektet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig besøgte Berlin.

Usikkerhed om prisen

Udover den tyske tidsplan er entreprenørernes pris stadig en usikkerhedsfaktor. Da de første tilbud blev afleveret 22. december sidste år, viste de sig at være knap ni mia. kr. højere end Femern-selskabet havde forventet, svarende til en fordyrelse på 22 pct.

 

Siden har Folketinget accepteret at forlænge anlægsperioden til otte et halvt år, hvilket skulle gøre det muligt at opnå en væsentlig prisnedsættelse. Et af spørgsmålene er, hvor længe de nye pristilbud gælder. Men ifølge ekspert i udbudsret, ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet Carina Risvig Hamer, må man forvente, at Femern-selskabet i udbudsmaterialet har taget højde for at arbejdet sættes på pause.

»Jeg kan forestille mig, at entreprenørerne afgiver tilbud med en længere vedståelsesfrist, som typisk er på et halvt år, men som kan være længere. Har man på forhånd taget højde for en udsættelse, behøver det ikke at blive et problem,« siger hun. Femern-selskabet vil på grund af den igangværende udbudsproces ikke udtale sig om spørgsmålet.

Den 23. november er Femern-borgerne indkaldt til det sidste store møde om den faste forbindelse. I Danmark er en enkelt aften normalt nok, men i Tyskland kan mødet af den type trække ud i flere dage. Resten er op til den tyske miljømyndighed i Kiel og derefter til det tyske retssystem. Da den tyske miljøorganisation, NABU, tidligere i år besøgte København for at advare mod Femern-forbindelsen, forudså talsmanden, Malte Siegert, at forbindelsen tidligst kan åbne i 2028. Den spådom virker i dag ikke længere helt usandsynlig.