Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter en urofyldt nat, vil politiet i København nu forsøge at få fængslet fem af de anholdte. De er alle sigtet for brandstiftelse eller forsøg på det.
Til gengæld har politiet ingen idé om, hvad optøjerne bunder i. Både utilfredshed med politiets tilstedeværelse på Nørrebro og den aktuelle Muhammedstrid har været nævnt.
- Men vi aner det ikke, siger vagtleder Tommy Keil på Politigården.
Københavns Politi har anholdt i alt 17 personer for ildspåsættelser og uroligheder. Natten til torsdag havde Københavns Politi optalt 14 bilbrande, 20 containerbrande, 2 affaldsbrande og 14 tilfælde af hærværk så som rudeknusninger. Også på Københavns Vestegn og i Kalundborg var ildspåsættere på spil i ly af mørket.
I Brabrand ved Århus blev en bybus angrebet med sten og måtte have politieskorte for at komme væk. Både i Brabrand og i Kalundborg forhindrede stenkastere brandfolk i at slukke ildebrande.
/ritzau/