Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bosnisk politi har fredag anholdt fire mænd, der skulle have haft planer om at lave en terrorhandling i Skandinavien.
Det skriver AP ifølge Aftonbladet.
Tre af mændene blev anholdt, da de forsøgte at forlade Bosnien. I bagagerummet havde mændene ifølge nyhedsbureauet en bombe, som de menes at have fabrikeret til terrorhandlingen.
Informationschef hos den bosniske anklagemyndighed Boris Grubesic bekræfter anholdelserne over for norsk TV2.
»Vi har pågrebet en svensk statsborger af arabisk oprindelse. De tre andre er bosniere. Flere detaljer vil komme senere. Udover det har jeg ingen kommentar,« siger han.
Mændene skulle angiveligt have planer om at lave en terrorhandling mod et »specifikt skandinavisk land«.
Den fjerde anholdte blev anholdt i Sarajevo, hovedstaden i Bosnien. De fire mænd skulle være i alderen 36 til 53 år.
Aktionen, hvor de fire blev anholdt, skulle være koordineret mellem Bosnien, Holland og Sverige, skriver SVT.
BNB