Fem demonstranter anholdt

Fire mænd og en kvinde blev anholdt under uroligheder ved Brorsons Kirke på Nørrebro. De bliver løsladt igen, siger Københavns Politi.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fem demonstranter blev anholdt natten til torsdag under politiets aktion mod irakerne i Brorsons Kirke på Nørrebro.

De fire mænd og en kvinde blev anholdt blandt de flere hundrede demonstranter, som protesterede imod aktionen.

To blev anholdt for vold mod politiet. En mand for at sparke en betjent og en kvinde for at bide en betjent i fingeren. Sparket var dog ikke alvorligt, og biddet medførte kun en mindre rift, oplyser efterforskningsleder Gunnar Nørager i Københavns Politi.

En tredje blev anholdt for at modsætte sig anholdelse, en fjerde for at forsøge at forhindre en anholdelse og den femte for uorden.

De fem forventes alle løsladt igen, idet der ikke er grundlag for at kræve dem fængslet.

/ritzau/