Mønter og sedler kan snart være en saga blot.
I fem Rema 1000-butikker i hovedstadsområdet vil det i hvert fald være tilfældet i tidsrummet 20:00 til 06:00.
De fem butikker har nemlig søgt om tilladelse hos Finanstilsynet om at blive kontantløse i det tidsrum.
I Dansk Erhverv, der er brancheorganisation for detailhandlen, ser man store fordele, ved at butikkerne ikke har kontanter liggende.
- Det mindsker risikoen for røverier ude i butikkerne, at der ikke længere er kontanter til stede, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft til DR P4 København.
/ritzau/
Del: