Fejrer vi Store Bededag for sidste gang?

Om helligdagen forbliver hellig er fortsat uvist. Men det er ikke det religiøse aspekt, der spænder ben for afskaffelse af Store Bededag.

Varme hveder på Store Bededags aften. Arkivfoto: EVA SEIDER Fold sammen
Læs mere
Foto: EVA SEIDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er det sidste gang, vi sætter tænderne i en lun hvedebolle med tandsmør? Ideen om at afskaffe Store Bededag er kommet i spil i forbindelse med regeringens trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Men danskerne vil holde fast i Store Bededag, selv om bøn og fordybelse er skiftet ud med tilplantning af blomsterkrukker og taktløse konfirmationssange. Når 60 procent af cirka 1.000 adspurgte danskere ifølge en Megafonmåling for Politiken og TV 2 mener, at afskaffelsen er en dårlig ide, er det ikke det religiøse, danskerne frygter at miste. - Der er ikke nogen, der i større stil tillægger dagen nogen religiøs værdi. Det er bare en superlækker helligdag på et rigtig dejligt tidspunkt, siger livsstilsekspert Henrik Byager. Han mener derfor, at danskernes uvilje i forhold til at afskaffe dagen udelukkende ligger i, at vi har vænnet os til at holde fri den dag. - Man vil ikke miste en fridag, når man først har vænnet sig til den. Især ikke når fri og fridage er noget af det, vi synes er det vigtigste i verden, siger Henrik Byager. Heller ikke fra kirkens side, ser man et religiøst problem i at sløjfe helligdagen, der altid falder på fjerde fredag efter påske og tre uger før pinse. - Kirkeligt set kan det sådan set være lige meget. Struensee slog en masse små bededage sammen og gjorde dem til én stor, så den har ikke noget særligt kristeligt indhold. Jeg tror, at mange præster er glade for, at der er konfirmationer den dag, for de ved ikke, hvad de ellers skal stille op med den, siger biskop Kjeld Holm fra Århus Stift. Men netop konfirmationerne kan gå hen at blive et rent logistisk helvede. - Store Bededag har udviklet sig til at være den helt store konfirmationsdag, og det er jo noget, folk planlægger mange år frem i tiden. De laver aftaler med restauranter og lejer kok og lokaler op til fem år frem i tiden, siger Kjeld Holm. Om finansminister Bjarne Corydon (S) og LO-formand Harald Børsting har de nystrøgne konfirmander i tankerne, kan vi på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere. Forhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, helt mørkelagt. Han tør derfor ikke gætte på, om vi også skal spise hveder næste år, men forklarer, at når trepartsforhandlingerne skydes i gang, har parterne allerede reelt en aftale på plads. Så der bliver forhandlet i øjeblikket. Og selvom afskaffelse af Store Bededag er et relativt simpelt indgreb, er en stor del af danskerne imod. - Ingen kan sige, hvad der reelt er på bordet hos finansminister Bjarne Corydon og LO-formand Harald Børsting, siger Thomas Larsen. Han forventer at regeringen allerede i næste uge vil komme med 2020-planerne, som bliver affyringsrampe for trepartsforhandlingerne. - De skal til at skynde sig, for der er snart sommerferie i Folketinget, siger Thomas Larsen. Vi andre kan i ro og mag nyde, hvad der måske bliver den sidste varme hvede.