FE-chef: USA spionerer ikke mod Danmark

Truslen om cyberangreb på danske politikere og virksomheder stiger. Men Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke grundlag for at mistænke amerikanske tjenester for at spionere.

Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udenlandske statslige aktører spionerer både mod danske politikere, mod dansk politik og mod danske virksomheder.

Det fastslår Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i sin årlige trusselsvurdering, der offentliggøres onsdag. Men mens Snowden-lækagerne fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA har overbevist det meste af Europa om, at europæiske borgere og politikere er mål for amerikansk efterretningsindhentning, frikender den danske efterretningschef, Thomas Ahrenkiel, de amerikanske kolleger. Amerikanerne spionerer ikke mod Danmark, fastslår han.

»Cybertruslen er en af de alvorligste trusler mod det danske samfund. Den kommer fra statslige eller statsstøttede aktører rettet mod danske virksomheder og politik, for eksempel rettet mod dansk politik i Arktis. Men jeg kan slå fast, at vores trusselsvurdering ikke er rettet mod amerikanske efterretningstjenester,« siger Thomas Ahrenkiel.

Med frikendelsen af de amerikanske tjenester fraviger FE-chefen den normale praksis om ikke at sætte navn på de stater, der spionerer eller ikke spionerer mod Danmark. Men ligesom Politiets Efterretningstjeneste, der har det generelle ansvar for dansk kontraspionage, har Forsvarets Efterretningstjeneste ifølge Thomas Ahrenkiel »ikke noget grundlag for at antage,« at Danmark er et mål for ulovlig amerikansk efterretningsvirksomhed.

Spionage skaber større stabilitet

Mens FE og dets nyoprettede Center for Cybersikkerhed altså ikke kender til ulovlig amerikansk efterretningsvirksomhed mod Danmark, er der til gengæld et omfattende og lovligt samarbejde mellem de danske og udenlandske tjenester. Samarbejdspartnere kan anmode Politiets Efterretningstjeneste om at aflytte en person, der er bosiddende i Danmark, og med en dansk dommerkendelse i hånden kan aflytningen gennemføres efter retsplejelovens regler. Tilsvarende kan Forsvarets Efterretningstjeneste som den nationale elektroniske efterretningstjeneste hjælpe Politiets Efterretningstjeneste med at aflytte en dansk statsborger i udlandet, hvis der foreligger en dommerkendelse. Hovedreglen er dog, at FE ikke aflytter danske statsborgere eller personer bosiddende i Danmark.

Som Danmarks udenrigsefterretningstjeneste kan FE i øvrigt selv i henhold til forsvarsloven aflytte personer eller organisationer i udlandet – uden at spørge det pågældende land om lov.

»Vi er da klar over, at den form for indhentning, vi bedriver i de lande, ofte vil blive betragtet som ulovlig i det land, hvor den foregår. Det er et grundvilkår for udenrigsefterretningstjeneste. Vi skal varetage danske sikkerhedsinteresser og imødegå trusler. Til det formål foretager vi indhentning i udlandet. Jeg antager, at andre lande gør det samme. Hvor grænserne for det går, er i sidste ende et politisk spørgsmål,« siger Thomas Ahrenkiel.

Så må Danmark vel også forvente, at amerikanske efterretningstjenester driver efterretning i Danmark?

»Der må jeg henvise til Politiets Efterretningstjeneste, der siger, de ikke har grundlag for at antage, at det foregår i Danmark,« siger FE-chefen.

FEs egen indhentning af efterretning foregår både ved hjælp af indhentere, der fører personkilder, og elektronisk, blandt andet via FEs lyttestationer på Amagers sydspids og ved Hjørring. »Desuden har vi et tæt samarbejde med andre efterretningstjenester, og det lægger vi ikke skjul på,« tilføjer Thomas Ahrenkiel.

Han vil ikke kommentere nye oplysninger om, at et amerikansk sikkerhedsfirma, California Analysis Center, Inc., der har tæt forbindelse til NSA, nyligt har opslået ledige stillinger, hvor firmaet efterspørger sikkerhedsgodkendte computereksperter til job i Danmark.

»Jeg vil ikke forholde mig til konkrete situationer, men generelt kan man sige, at spionage har været et grundvilkår i mange år. Nogle kalder det verdens næstældste erhverv. Ved at kende hinandens hemmeligheder skaber man større forudsigelighed i relationerne mellem landene. Så undgår man overraskelser og skaber en større stabilitet,« siger Thomas Ahrenkiel.

Ikke udsigt til ødelæggende angreb

En af FEs store udfordringer er mængden af kommunikation, som FE og Center for Cybersikkerhed skal følge. »Truslerne i form af hacking mod danske IT-systemer og spionage mod danske politikere og virksomheder er dem, vi skal imødegå,« siger FE-chefen.

Blandt angreb på danske organisationer og virksomheder nævner Thomas Ahrenkiel angrebet på Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor angriberen blandt andet ville undersøge sammenhængen i IT-systemerne. I et andet tilfælde blev IT-leverandøren CSC, der har mange offentlige kunder, angrebet i en sag, som politiet stadig efterforsker. Flere af politiets databaser blev angrebet. Nem-ID blev tidligere i år lagt ned af et angreb, og det samme skete for KLs hjemmeside under lærerkonflikten i foråret.

FE finder ofte ud af, hvorfra angrebene kommer. Men i en del lande vil myndighederne typisk benægte, at et angreb er kommet fra deres territorium, og så bestræber FE sig i stedet på at forhindre nye angreb derfra. FE har også kapacitet til at svare igen på et angreb for at standse en angriber.

Selv om FE i lighed med andre landes efterretningstjenester og NATO anser truslen fra cyberangreb for betydelig, er et »ødelæggende« angreb på dansk IT-infrastruktur, eksempelvis kraftværker og teletjenester, ikke overhængende. Ifølge FEs trusselsvurdering er et sådant stort angreb »ikke sandsynligt i et tiårigt perspektiv.«

»Den vurdering kan selvfølgelig ændre sig, eksempelvis hvis Danmark skulle engagere sig aktivt i en koalition mod en stat, der har kapacitet til et cyberangreb,« tilføjer Thomas Ahrenkiel.

FE sætter ikke navn på de lande, hvorfra cyberangreb mod blandt andre Danmark udgår. Men Rusland har været udpeget som et land, der har kapacitet til at udføre efterretningsvirksomhed via internettet og cyberangreb, og som desuden er god til ikke at efterlade spor. Kina er også udgangspunkt for meget cyberspionage, men kineserne er mindre dygtige til at slette sporene. Også Iran nævnes som et land, der er aktivt i cyberspace.»Målet er jo at beskytte os mod den slags, og vi bliver stadig dygtigere. Men der gives ingen garantier, og hvis en stat virkelig har kapacitet og hensigt, så er det næsten umuligt at afværge et angreb. Derfor skal man også se på, hvordan man øger robustheden i IT-infrastrukturen,« siger Thomas Ahrenkiel.