Fast teenagesamtale med lægen skal forebygge mistrivsel blandt unge: »Vi er ikke ude på at lave en slags psykologisk analyse«

De praktiserende læger vil indføre faste teenagesamtaler til unge, når de fylder 14 år. Det skal forebygge, at flere unge mistrives psykisk. Danske Regioner ser positivt på forslaget, mens psykiatrien frygter, at lægerne ikke har kompetencerne til at spotte de unges symptomer.

»Det skal gøre det lettere for de unge at tage mod til sig og fortælle, når de mistrives. Hvis vi allerede nu får skabt en relation, kan det være, at flere vil komme tilbage, når det virkelig gælder,« siger Mireille Lacroix, næstformand i PLO, om formålet med teenagesamtalerne. Arkivfoto: Anne Bæk Fold sammen
Læs mere

Det har aldrig været let at være ung. Men skal man tro tallene, er det bestemt ikke blevet lettere at være teenager i dag end tidligere.

Således viste en rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden i juni, at hver tredje pige i 9. klasse ofte eller hele tiden føler sig stresset – det samme gælder for 14 procent af drengene. Det skal »teenagesamtaler« hos lægen nu hjælpe på.

I et nyt forslag fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil man indføre en fast samtale hos egen læge for unge omkring 14-15 år. Det skal forhåbentlig hjælpe på den alarmerende udvikling, der viser, at stadig flere unge mistrives og især rammes af psykiske lidelser som stress, angst og depression.

Ifølge VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd melder de første tegn på psykiske problemer sig i begyndelsen af teenageårene. Derfor håber man, at tilbuddet kan hjælpe til at fange tegnene på mistrivsel og psykisk sygdom tidligere end hidtil.

»Det skal gøre det lettere for de unge at tage mod til sig og fortælle, når de mistrives. Hvis vi allerede nu får skabt en relation, kan det være, at flere vil komme tilbage, når det virkelig gælder. På den måde kan vi tage det i opløbet, i stedet for at det udvikler sig,« siger Mireille Lacroix, næstformand i PLO.

Hun påpeger, at samtalerne skal opfattes på linje med de faste børneundersøgelser og skabe et rum til at drøfte alt det, der typisk rumsterer, når man er ung. Da det for mange unge vil være en af de første samtaler uden forældre, er sigtet også, at det skal være en mulighed for at få information om eksempelvis kønssygdomme og prævention.

Bekymret for fagligheden

Hos SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed er man positiv over for ideen. De understreger dog, at man skal være opmærksom på, om de praktiserende læger har kompetencerne til at håndtere spørgsmål inden for psykiatrien.

»Vi kan være bekymrede for, om alle har forudsætningerne til at tage samtalerne om emnet. Selv om vi oplever, at mange læger vil have fokus på det mentale helbred, er det ikke alle, der er lige interesserede i psykiatrien eller ved så meget om det,« siger Knud Kristensen, der er formand for SIND.

Ligesom PLO ser SIND dog også en god mulighed for, at det med samtalerne vil være lettere at spotte faresignalerne hos de unge i første omgang.

»Alle har en praktiserende læge, og for mange vil det føles mindre dramatisk at have en samtale med egen læge end med en psykolog. På den måde kan det være lettere at nå folk,« siger Knud Kristensen.

Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

»De ved bare, at de oplever sig triste og gerne vil have det bedre.«


Hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er man også bekymret for lægernes faglighed.

Her er formand Linda Hardisty Bramsen, der også er ledende overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Nordjylland, langtfra overbevist om, at samtalerne vil hjælpe de unge.

»Det bekymrer os, at man som praktiserende læge ikke har den viden, der gør, at man kan skelne mellem, hvad der er social mistrivsel, og hvad der er psykisk sygdom. Jeg frygter, at de ikke opdager de mindre tydelige symptomer, som kan være årsagen til en tristhed, og dermed ikke får sat gang i en vurdering i skoleregi,« siger Linda Hardisty Bramsen, med henvisning til at den vurdering foretages gennem den unges skole, også kaldet PPR, pædagogisk psykologisk rådgivning.

De bedste til at spotte ændringer

Hun mener, at de såkaldte teenagesamtaler i nogle tilfælde også vil kunne føre til en »sygeliggørelse« af de unges oplevelser af at være teenager i en kompleks hverdag.

»Jeg er nervøs for, at man kommer til at sygeliggøre de unge. Man kan ikke bare stille en diagnose på baggrund af det, de lige kommer med i dag, og man kan komme til at forveksle mistrivsel med psykisk sygdom,« siger hun og tilføjer, at hun også ser nogle svagheder i, at forældrene ikke deltager i samtalerne.

Ifølge Linda Hardisty Bramsen vil pædagoger, lærere og forældre ofte være de bedste til at spotte ændringer i de unges adfærd og opdage de unges symptomer i hverdagen. Hun er bekymret for, at teenagerne i den alder ikke er så reflekterede i forhold til det, der i virkeligheden forårsager deres tristhed.

»De ved bare, at de oplever sig triste og gerne vil have det bedre. Og langtfra alle med tristhed har en behandlingskrævende tilstand,« siger hun.

Mireille Lacroix, næstformand, Praktiserende Lægers Organisation

» I den almene praksis har man et generelt blik på tingene. Vi gør derfor rigtig meget for ikke at sygeliggøre folk, men derimod fortælle dem, at det er normalt. «


Ingen fare for at sygeliggøre

Hos PLO mener man ikke, at det øgede fokus på mentalt helbred vil kunne føre til en sygeliggørelse af børnene.

»Jeg er ikke nervøs for, at vi bliver overbekymrede. Vi er ikke ude på at lave en slags psykologisk analyse. I den almene praksis har man et generelt blik på tingene. Vi gør derfor rigtig meget for ikke at sygeliggøre folk, men derimod fortælle dem, at det er normalt. Synes vi, at noget er påfaldende, sender vi dem videre,« siger næstformand Mireille Lacroix, der dog vedkender, at den øgede opmærksomhed muligvis kan føre til flere henvisninger til psykiatrien, fordi man forhåbentlig opdager flere tilfælde.

Forslaget forhandles i øjeblikket med regionerne. Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, tager godt imod samtalerne.

»Forebyggende teenagesamtaler om trivsel og mental sundhed er en rigtig god idé. De praktiserende læger er ofte dem, der kender de unge bedst og ofte langt tilbage, fra de var små. Jeg mener godt, at de kan være med til at spotte mistrivsel, men det er klart, at man skal være opmærksom på, at kvaliteten er i orden,« siger hun.