I går skete det, som soldater og politikere har haft øjnene rettet stift mod gennem de seneste par år. I alt henved 250 soldater i Camp Price ved Gereshk, udgangspunktet for de sidste seks års kamphandlinger i Helmand, hankede op i rygsække og satte sig i deres pansrede biler med kurs mod Danmark. En kampvognsdeling med tre kampvogne er, hvad der bliver tilbage som danske kamptropper, mens de øvrige kamptropper tager hjem.

Afmarchen og den forudgående parade sker midt i en fornyet skarp debat om, hvorvidt de vestlige og danske soldaters indsats og de dræbte soldater har stået mål med resultatet.

Men hvis det danske forsvars ledelse mener, at deres soldater har nået målene, lod de sig ikke rive med af en sejrsstemning. Selv om oberst Anders Mærkedahl havde inviteret forsvarets ledelse til at deltage i afskeden med Camp Price, havde ingen dansk general takket ja til invitationen til at rejse sydpå midt i ferietiden.

Blandt de danske soldater var skuffelsen over fraværet af militære ledere fra Danmark dog til at overse. Blandt mekanikerne var sektionsleder, sergent Morten Nielsen og overkonstabel Carsten Støjnæs godt tilfredse med, at der så blev en taler mindre at lytte til. »Paraderne og talerne er lange nok i forvejen,« fastslog de, mens de pakkede det sidste værktøj i containere.

Forsvarets ledelse var i stedet repræsenteret af brigadegeneral Flemming Agerskov, der var fløjet ned fra Kabul.

Han var klar i budskabet til soldaterne: »Når man stiller spørgsmålet derhjemme, har det været forgæves? Nej. Har vi vundet krigen? Ja, ud fra den betragtning, at de afghanske styrker kan nedkæmpe fjenden hver eneste gang, de møder den.« Samme konklusion lød fra den britiske chef for de samlede britiske og danske enheder, brigadegeneral Rubert Jones, der også havde afsat tid til at sige farvel til danskerne, lægge en krans ved mindepladen med de faldnes navne og se til, mens det danske og det bosniske flag blev sænket. Tilbage er nu det britiske og det amerikanske flag i Camp Price.

En neddæmpet afsked

Udadtil blev det danske farvel til hovedbyen Gereshk og til Helmand-floden trods dens betydning en neddæmpet affære.

Ifølge Anders Mærkedahl har ISAF-koalitionens hovedkvarter i Kabul givet ordre til, at tilbagetrækninger skal ske stilfærdigt, »fordi afghanerne ikke skal tro, vi forlader dem«. »Vi er ikke færdige med opgaven hernede. Den afghanske hær skal stadig støttes, men det bliver på en anden måde. Vi fejrer ikke afskeden, men paraden betyder meget for os, fordi vi har investeret så meget i det hernede,« siger obersten.

Til gengæld var modtagelsen i det danske hjørne af Camp Bastion, kaldet Camp Viking, overstrømmende. Flag og vinkende kolleger tog imod. Hold 15 er kommet gennem sit halve års krig uden ret meget kamp og uden en eneste dræbt soldat. Da Livgardens 1. kompagni var nået inden for porten til Camp Bastion, kravlede besætningerne op på toppen af køretøjerne, uden at der blev skelet alt for meget til kørereglementerne i dagens anledning.

Men under missionen har 1. kompagni ikke taget mange chancer. Har det været muligt for soldaterne at løse en opgave uden at stige ud af de pansrede biler, er de blevet om bord. På den måde er det i virkeligheden et stykke tid siden, danskerne trak sig fra krigen.

Næste møde på Skanderborgfestivalen

Er resultatet af seks års kampe med 43 dræbte og et par hundrede sårede soldater en sejr eller et nederlag? Det afhænger helt af definitioner og forventninger. Helmand og resten af Afghanistan er meget forandret i forhold til det land, der blev invaderet i 2001. Leveforholdene er for millioner af afghanere klart bedre. Undervisningen er sat i system, også for millioner af piger. De afghanske sikkerhedsstyrker har kompetencerne og strukturen til at slå Taleban i enhver konflikt, lød det blandt andet fra den britiske general.

Oberst Anders Mærkedahl afviser, at opbygningen af de afghanske styrker kunne gøres hurtigere, end det er sket, sådan som blandt andre den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe, har påstået.

»Det er måske ikke så komplekst at uddanne nogle rekrutter. Men at få en brigade (2.000-3.000 soldater, red.) til at fungere på slagmarken, kræver opbygning af blandt andet logistik, opbygning af signalforbindelser, opbygning af kommandostationer og mere til. Det kan kun lade sig gøre, når modstanderen ikke er for stærk. Derfor har det været afgørende, at vi startede med at drive Taleban ud,« siger Anders Mærkedahl.

Debatten om sejr eller nederlag optog ikke soldaterne i går. I den del af Livkompagniet, som vi mødte, talte de mest om deres næste møde, som er planlagt til Skanderborgfestivalen. En indhegning er sikret og allerede døbt Camp Gereshk. Et par stykker er udpeget til at hente forsyninger ved grænsen til Tyskland. De regner med, at 60 mand møder op. Sammenholdet er noget af det, der er svært at undvære efter en mission.