Farvel til Fru Nielsen

Over 40.000 danskere valgte sidste år at ændre deres efternavn. Knap halvdelen af dem smed et efternavn, der slutter på »sen«, viser tal fra Danmarks Statistik.

Foto: Tage Niielsen. Knap 17.000 danskere valgte sidste år at smide et efternavn, der slutter på 'sen'. Sanger Johnny Reimar tog samme valg i en alder af 18 år, da han skiftede sit efternavn Kristensen ud.
Læs mere
Fold sammen

Hedder du Nielsen, Jensen eller Hansen til efternavn, så er dit navn nu mere specielt, end det var for et år siden. Over 40.000 danskere skiftede sidste år efternavn, og af dem valgte knap 17.000 at smide et efternavn, der slutter på »sen« i jagten på noget mere særegent.

Fru Nielsen-epidemien startede tilbage i 1828, da det ved lov blev besluttet, at alle danskere skulle have et efternavn. Inden da gik piger under deres fars navn plus endelsen »datter« og drenge under deres fars navn plus endelsen »søn«, som senere blev til »sen«. Dengang skiftede navnet altså fra generation til generation, men da loven kom, blev navnene fastfrosset som slægtsnavne. I starten af 1800-tallet brugte man kun få fornavne, og derfor endte mange med at hedde det samme, fortæller forsker og lektor i navneforskning ved Nordisk Institut på Københavns Universitet Birgit Eggert.

Men mange danskere vælger altså at smide de traditionelle efternavne. Helt præcist valgte 16.424 danskere sidste år at gå væk fra et efternavn, der slutter på »sen«. Ifølge Birgit Eggert skyldes det, at de fleste gerne vil skille sig ud fra mængden.

»Når så mange mennesker hedder det samme, fungerer princippet med individuel udpegning ikke rigtigt. Hr. Hansen kan være rigtigt mange mennesker i Danmark, så efternavne, der slutter på »sen«, er nærmest blevet massebetegnelser. Vi oplever en stor grad af individualisering i samfundet, og derfor har flere og flere mennesker behov for at udmærke sig på deres navn.«

Især kvinder skifter navn

Ud af de 40.000 danskere, der i 2016 skiftede efternavn, var tre ud af fire kvinder. Men sådan har det nu altid været, siger Birgit Eggert.

»Det skyldes formentlig blandt andet, at der stadig er flere kvinder end mænd, der skifter efternavn i forbindelse med ægteskab eller familiedannelser. Men helt generelt skifter kvinder navn oftere end mænd. Det gælder også fornavne. Det tyder på, at kvinder er mere åbne over for at ændre det, de ikke er tilfredse med.«

Kigger man nærmere på tallene, skete der flest navneudskiftninger blandt danskere i alderen 25 til 37 år. Det var dog de 30-årige, der toppede listen, da det var alderen på 565 mænd og 1.453 kvinder, som sidste år valgte at skifte navn på deres postkasse.

»Der er mange i 20erne og 20erne, der stifter familie, hvilket kan give anledning til et navneskift. Men det er også i den alder, at folk er mest aktive, når det kommer til at skabe sig en identitet, og det kan et navneskift måske være med til,« siger Birgit Eggert.

Børn skal hedde noget unikt

Individualitet er også i høj kurs, når man ser på, hvad forældre vælger at kalde deres børn. I en opgørelse fra Danmarks statistik havde 96 procent af nyfødte i 2015 en unik navnekombination. Altså var de hver især de eneste indehavere af deres navn i Danmark. Det gjorde sig kun gældende for 63 procent af befolkningens ældste, viser opgørelsen.

Selv om flere og flere vælger at skrotte deres »sen«-efternavn, er knap halvdelen af danskerne stadig indehavere af de traditionelle efternavne, og trods flugten fra Fru Nielsen valgte 5747 danskere sidste år alligevel at skifte til et efternavn, der slutter på 'sen'. Trods den generelle nedgang, tror Birgit Eggert ikke, at de traditionelle efternavne vil uddø.

»Færre og færre kommer til at hedde det, men på et tidspunkt vil antallet stabilisere sig. Der er mange, som sætter pris på, at deres navn afspejler noget dansk og noget traditionelt, så på et tidspunkt tror jeg, at det vil blive interessant for mange at hedde igen.«

(Præcisering: Inden 1828 fik piger ikke moderens navn plus endelsen »sen«, som tidligere skrevet. De fik faderens navn plus endelsen »datter«)