Farvel og tak? Medlem af regeringens ekspertgruppe vil afvikle restriktioner om ti dage

Der er flere argumenter for at ophæve coronarestriktionerne fra 17. januar, mener professor i sundhedsøkonomi. Omikronvariantens natur spiller en rolle, og det samme gør virksomhedernes økonomi.

Det er på tide at ophæve restriktionerne, for de tager for hårdt på erhvervslivet, lyder budskabet fra professor i sundhedsøkonomi og medlem af den faglige referencegruppe. Her ses erhvervsminister Simon Kollerup, statsminister Mette Frederiksen og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm under pressemøde om coronasituationen i Spejlsalen i Statsministeriet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

17. januar skal det være slut med langt størstedelen af restriktionerne i kulturlivet, restaurationsbranchen og oplevelsesindustrien.

Så kontant er meldingen fra Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU) og medlem af den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen om håndteringen af coronasituationen.

»Jeg kan ikke se nogen grund til at fastholde restriktionerne taget den nuværende sygdomssituation i betragtning. Hvis det var omkostningsfrit at fastholde restriktionerne, ville jeg nok sige: Just go ahead. Men det er det jo ikke.«

Professorens udmelding kommer, efter at der på det seneste er kommet flere opmuntrende nyheder om omikronvariaten. Godt nok er smitten på det nærmeste eksploderet som følge af netop omikronvarianten, der har vist at være mere smitsom end sine forgængere, men til gengæld tyder flere studier på, at omikron er forbundet med mindre alvorlig sygdom end delta.

Det er på den baggrund, at Jes Søgaard vurderer, at landets politikere bør ophæve de restriktioner, der blandt andet er blevet pålagt kulturlivet, restaurationsbranchen og oplevelsesindustrien:

»Hovedargumentet for mig er, at sygeligheden ved omikronsmitte er så lav, at vi nu bør begynde at praktisere en strategi, hvor vi immuniserer befolkningen gennem vaccinationer og naturlig immunitet, der opstår, når mange borgere bliver smittede. Rigtig mange har stort set symptomfrie smitteforløb,« siger professoren, der dog fortsat mener, at man bør opretholde almindelige hygiejne- og forholdsregler.

De nuværende restriktioner ophører 17. januar, og forud for denne dato vil Epidemikommissionen, der rådgiver Folketingets epidemiudvalg, komme med en vurdering af, hvilke restriktioner der bør videreføres. For få dage oplyste Epidemikommissionen imidlertid, at restriktionerne er nødvendige på nuværende tidspunkt, og at dette skyldes de stigende smittetal, det stigende indlæggelsestal og den fortsatte usikkerhed omkring omikron.

»Stressende situation«

Jes Søgaard mener imidlertid, at omkostningerne for erhvervslivet er for store til, at restriktionerne kan opretholdes:

»Virksomhederne har ikke længere samme robusthed og likviditet til at håndtere en nedlukning, så den erhvervsøkonomiske pris bliver højere og højere, og det gør den psykologiske pris formentlig også. Det er en stressende situation for både medarbejdere og ejere af virksomheder, så jeg mener, at omkostningerne på sygdomssiden nu er mindre, end omkostningerne for erhvervslivet er, fordi omikron ikke giver samme sygelighed,« siger professoren.

Den nuværende smittesituation har imidlertid ført til mangel på personale på en række arbejdspladser, fordi mange arbejdstagere bliver ramt af omikronvariaten. Salling Groups administrerende direktør oplyste for eksempel fredag, at detailkoncernen er hårdt ramt af coronasmitte og derfor søger nye medarbejdere.

Dette problem kan meget vel tage til i styrke, hvis restriktionerne bliver udfaset, og det er Jes Søgaard ikke blind for:

»Man må opveje omkostninger og fordele mod hinanden. For hvis du fastholder restriktionerne i kulturlivet og restaurationsbranchen, vil det også få konsekvenser for mange virksomheder og kulturinstitutioner. På nuværende tidspunkt mener jeg dog ikke, at manglen på arbejdskraft på grund af smitte er meget alvorlig. Man kan også lempe restriktionerne for nærkontakter, hvilket vil frigive nogle medarbejdere. Vi optager også mange medarbejdere i landets testcentre, og vi kunne overveje at frigøre arbejdskraft i denne sektor ved at neddrosle testkapaciteten.«

En anden risiko ved at ophæve de nuværende restriktioner er, at smitten tager yderligere til i styrke blandt de mest sårbare. For eksempel er smitten blandt landets plejehjemsbeboere steget markant takt med udbredelsen af omikron.

»Det påvirker selvfølgelig mit ræsonnement, og smitteudviklingen blandt ældre bør indgå i det samlede regnestykke, som vi opgør frem mod 17. januar.«