Englen Gabriel stod pludselig i mit køkken og fortalte mig følgende. Og så skulle han også hilse fra Gud!

1) Frihed skal ikke tages for givet.

Frihedens værdier er universelle, og hele menneskeheden bør nyde godt af dem. Islamisterne har - ganske snedigt - omdøbt disse frihedsrettigheder til "vestlige værdier". På den måde kan de blive ved med at narre lille Muhammed eller Aisha til at tro, at undertrykkelse og forkalket middelalderlig tankegang er mellemøstlig kulktur og et værdigrundlag, som ikke må "besudles" af "vestlige værdier". Ved at kalde friheden for "imperialisme", forhindrer Abu Labans skæggede fætre og kusiner med succes enhver form for mentalitetsfremskridt og oplysningstid i lille Muhammed og Aishas sind.

Friheden kender ingen landegrænser. Alverdens eventyr handler netop om helte, der bekæmper undertrykkere og bringer frihed til byen. Eventyrene fra Mellemøsten handler netop om bekæmpelsen af den onde Khalif, der undertrykker sit folk.

At folk i Vesten var de første, der opnåede demokratisk tankegang og personlig frihed, skyldes netop, at individet her har retten til at undre sig og stille kritiske spørgsmål til historien, religionen og autoriteterne. Denne rettighed har ikke været omkostningsfri. Der var mange, der skulle piskes, torteres, stemples som kættere og brændes på bålet først.

2) Neutraliser islamisternes effektive skjold: Offerrollen.

Islamisterne sammenligner deres situation med jødernes under Anden Verdenskrig. Dette er ikke blot grotesk, men slet og ret stupidt.

At være kritisk over for en totalitær ideologi eller en politisk og ikke-reformeret religion, der med hjernevask og vold undertrykker anderledes tænkende, er ikke racisme. I så fald må Salman Rushdie, der selv er muslim, være en af de største racister i verden. Eller den jordanske redaktør, der bragte en af Muhammed-tegningerne i sit blad, eller de indvandrere med muslimsk baggrund, som jeg har snakket med, og som hader islamisterne ogblot ønsker at bære deres religion i hjertet som en privat skat - for ikke at snakke om millioner af andre islamkritiske muslimer i Mellemøsten, der ønsker et verdsligt samfund baseret på menneskerettigheder og personlig frihed.

Det er vigtigt konstant at være opmærksom på islamisternes taktiske spil. Kig på islamisternes ideologi og deres handlinger, - herunder drab på uskyldige, både muslimer og ikke-muslimer, anderledes tænkende, og deres forhold til det jødiske - og bedøm dernæst selv, hvilken gruppe fra Anden Verdenskrig der ligner islamisterne mest.

3) Dialog, hvad er det?

I mange år har Europa ført den såkaldte "kritiske dialog" med islamisterne - blandt andet med muallaherne i Iran. Hvad er der kommet ud af denne dialog? En vanvittig lille præsident, der åbenlyst befaler en anden nations udslettelse. Hvem eller hvad er blevet beriget af denne "kritiske dialog"? Ihvertfald ikke Iran - men tydeligvis uran og utallige koranskoler rundt omkring i Europa - samt dansk eksport.

Ordet dialog er, ligesom begrebet multikulturelt samfund, blevet ramt af inflation. Islamisterne bruger ordet i ét væk. Det vigtigste er dialog, siger de, og det hopper de nuttede fra vores banehalvdel på - for dialog er naturligvis bedre end konfrontation. Men kan man virkelig føre en fornuftig dialog med en gruppe, der ikke ønsker en konstruktiv dialog, men med glødende fanatisme arbejder på at gennemføre sit eget bloddryppende helvede på jord?

Historien har vist, at menneskeheden er så godtroende, at selv en åbenlyst vanvittig person som Hitler kunne narre den. En glad Chamberlain, der viftede med et stykke papir med et løfte om fred, udstedt af Hitler, blev også narret.

Den frie verden burde hellere føre dialog med de frihedselskere, der kæmper en forgæves kamp i Mellemøsten. Vi burde give mikrofonen og kameraet til de nytænkende mennesker, der kæmper imod islamisterne i selve Mellemøsten. De findes i milliontal, og deres stemmer skal høres. Det er den eneste konstruktive dialog.

4) Hvorfor er det kun når Danmark spiller fodbold, at vi bliver røde og hvide og får lyst til at stå sammen side om side?

Én ting kan vi dog lære af Muhammed-krisen. Islamisternes effektive sammenhold, der tvang os i knæ, var uhyggeligt men på en absurd måde meget beundringsværdigt.

Tænk hvis de demokratiske lande stod sammen - uden at tænke på tab af profit og berigende aftaler - og boycottede Iran, eller ethvert andet land styret af islamisters terror, hver gang de bryder med internationale menneske-rettigheder, og hver gang de stener kvinder og mænd, og hver gang homoseksuelle teeangere bliver offentligt hængt, og hver gang forfattere og journalister bliver fængslet eller henrettet, samt hver gang kvinder få hældt syre over sig, fordi de kræver at være ligestillede mennesker.

Tænk hvis man uden angst eller trang til retfærdiggørelse af disse forbrydelser i kulturens navn med én stemme kunne sige nej til frihedens fjender.

Vores verden ville have set anderledes ud, hvis vi havde været trofaste og standhaftige "roligans" i finalen om de universielle frihedsværdier, og hvis vi havde støttet vores "værdi-landshold".

Vi må vågne op. Det her handler ikke om dansk kultur eller nationale interesser. Det handler om frihedens værdier. De tilhører alle nationer.

Har Kholghi en pointe? - Hvad mener du?

For bedre at kunnne overskue debatten, der også tænkes brugt i Berlingske Tidende, beder vi om maksimum tre indlæg pr. deltager.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. For bedre at kunnne overskue debatten, der også tænkes brugt i Berlingske Tidende, beder vi om maksimum tre indlæg pr. deltager.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion