Farligt frugt til salg i ugevis, før det tilbagekaldes

Der kan gå adskillige uger, før supermarkeder og Fødevarestyrelsen opdager farlige bakterier i frugt og grønt. Til den tid er varerne ofte spist eller har overskredet sidste salgsdato. Kontrollen er for langsom, lyder kritikken.

"På langt de fleste varer kan vi ikke nå at tage en prøve og afvente svaret. Særligt med frugt og grønt er vi nødt til at få varerne ud i butikkerne hurtigt, så de bevarer friskheden og ikke bliver fordærvet, " siger Karin Frøidt, kvalitetschef i Coop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Tomaterne var for længst solgt og spist, før alarmklokken ringede. Da et parti på 20 ton italienske cherry-tomater sidste år gjorde 43 danskere alvorligt syge med salmonella, og bl.a. udløste blodforgiftning hos en gravid kvinde, tog det adskillige uger for fødevaremyndighederne i Danmark at opdage, hvad folk var blevet syge af og hvor smitten stammede fra.

Cherrytomaterne også kaldet datterino-tomater var blevet solgt i Rema1000-butikker over hele landet i slutningen af august og begyndelsen af september. Men, som Berlingske beskriver i Magasin Søndag i dag, var det først i slutningen af oktober, at de danske kontrolmyndigheder i Fødevarestyrelsen kunne fastslå, at tomaterne var smittekilde til udbruddet.

På det tidspunkt var det inficerede parti tomater for længst solgt og spist. Faktisk var der gået så lang tid, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende fandt det meningsløst at advisere offentligheden med en tilbagetrækning af tomaterne, som myndighederne ellers skal gøre ved større sygdomsudbrud. I stedet blev der den 4. november lagt en pressemeddelelse på hjemmesiderne hos Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut.

Udbruddet med tomaterne var kompliceret og landsdækkende, og derfor tog det ekstra lang tid at finde frem til smittekilden. Men det er langt fra ualmindeligt, at Fødevarestyrelsens kontrolmekanismer eller supermarkedernes egne kontroller arbejder for langsomt. Talrige gange er fødevarer med et sundhedstruende højt niveau af salmonella, campylobacter eller pesticidrester fra sprøjtegifte først blevet tilbagekaldt efter eller lige inden sidste salgs- og holdbarhedsdato på varerne.

Det vil sige, at den bakteriefyldte frugt og grønt formentlig allerede er både købt og spist af danske forbrugere, før det opdages, at den kan være farlig som fødevare. Det fremgår af en gennemgang af Fødevarestyrelsens tilbagetrækninger af frugt og grønt, i perioden fra 2006 til nu, som Berlingske har foretaget.

Den viser, at I hver tredje tilbagetrækning blev de farlige bakterier først opdaget for sent. Andelen kan være endnu højere, for på en række af de tilbagetrukne fødevarer er der ikke angivet en sidste holdbarhedsdato. Men da der er tale om frugt og grønt, er holdbarheden formentlig kort.

I december sidste år kaldte Fødevarestyrelsen f.eks. et parti forårsløg og røde chilier hjem, da der var konstateret campylobacter i det. En thailandsk importør havde ført varerne ind i landet, som havde været i handelen i op til en måned, før campylobacteren blev opdaget og varerne tilbagetrukket. Som Fødevarestyrelsen skrev:

"Produkternes holdbarhed skønnes at være udløbet, men skulle man stadig have dem liggende hjemme tilrådes det, at man kasserer dem eller leverer dem tilbage til butikken, hvor de er købt."

Altså var sidste salgsdato formentlig overskredet og varerne allerede både købt og spist af forbrugerne, da der blev slået alarm. Det samme var tilfældet, da Fødevarestyrelsen i november sidste år kaldte et parti poser med færdigblandet salat tilbage, der var blevet solgt i Super Best-butikker over hele landet, men som viste sig at indeholde salmonella. Eller da et parti snittede, friske æblestykker solgt i Bilka, Føtex og Netto i små snack-poser blev trukket tilbage to dage før holdbarheden udløb, fordi der i æblerne var fundet listeria - en bakterie der i værste tilfælde kan medføre blodforgiftning og meningitis.

Og sådan vil det formentlig fortsat ske fremover - med mindre at myndighederne øger kontrollen eller stiller skrappere krav til supermarkederne. For frugt og grønt er letfordærvelige fødevarer, og derfor ser supermarkederne ingen anden udvej end at sende frugt og grønt ud i butikkerne, før at testresultaterne ligger klar fra de stikprøver som foretages.

"På langt de fleste varer kan vi ikke nå at tage en prøve og afvente svaret. Særligt med frugt og grønt er vi nødt til at få varerne ud i butikkerne hurtigt, så de bevarer friskheden og ikke bliver fordærvet. Hvis vi så i vores stikprøver opdager bakterier eller pesticid-rester, som ikke burde være der, trækker vi selvfølgelig varen retur hurtigst muligt. Tid over for kontrol er en særlig udfordring," siger Karin Frøidt, der er kvalitetschef i Coop.

På nogle varer - f.eks. kenyanske sukkerærter - som tidligere har været kilde til flere alvorlige sygdomsudbrud, laver Coop særligt hurtige test og venter på prøvesvarene, inden varerne får lov at komme på hylden i forretningen. Dansk Supermarked - som har bl.a. Føtex, Netto og Bilka - tager ligesom Coop stikprøver af sit frugt og grønt, som sendes til analyse på et laboratorium. Men heller ikke Dansk Supermarked afventer prøvesvarene:

"Når vi tester her er det nærmest allerede en postgang for sent, da varerne er i butikken. Derfor er det vigtigste at lave en aftale med vores leverandører, som sikrer en sikker produktion. Vores kontrol er for at verificere den kontrol, som vi forventer, at vores producenter selv laver. Det er varer med kort holdbarhed, så vi kan ikke gøre det på nogen anden måde.", siger Jørgen Bentzen, kvalitetschef i Dansk Supermarked.

Senest - den 5. september - har firmaet Futura København A/S tilbagekaldt et parti italienske nekatariner fra leverandøren Alpi del mare, fordi der var fundet campylobacter på dem. Men da tilbagetrækningen skete, havde nektarinerne allerede været til salg i løs vægt via supermarkeder, grønthandlere og cateringfirmaer i to uger.