Farlige fisk finder vej til danske farvande

Den giftige fjæsing er blevet mere talrig på grund af klimaforandringer, ligesom der med jævne mellemrum bliver set kæmpehajer, enorme rovfisk og megarokker i danske farvande. Det fremgår af et projekt, hvor forskere er ved at kortlægge Danmarks saltvandsfisk.

Peter Rask Møller og Marcus Krag fremviser en skade, en rokkeart, der i flere år har ligget i sprit på Statens Naturhistoriske Museum. Skaden måler 2,2 meter og blev fanget i Nordsøen i 1967. Skaden er i øvrigt så overfisket og truet, at det har været nødvendigt at indføre fiskestop på den i EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Danmark kan prale af kæmpestore hajer, enorme rokker, grimme havtasker, blanke sværdfisk, bittesmå kutlinger og flere hundrede andre arter af saltvandsfisk i Nordsøen og Kattegat, de indre farvande og Østersøen.

Der er formentlig omkring 220 arter af saltvandsfisk herhjemme, og i forbindelse med projektet »Atlas over danske saltvandfisk« forsøger forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua at skabe et samlet overblik over fiskene og deres udbredelse.

Projektet begyndte sidste år og fortsætter til 2012. Det afslører, at der i det danske vand er en mangfoldighedhed af fisk, der ikke alene er overraskende og imponerede, men også ligefrem skræmmende. F.eks. er det formentlig de færreste, der ved, at der er blevet fanget en hele fem meter lang hammerhaj ved Sjællands Odde. Det skete i 1937, og så stor en haj kan sagtens sætte en badegæst til livs.

På samme måde sker det, at den vældige brugde, verdens næststørste haj, slår et smut forbi Danmark, mens der jævnligt bliver fanget sværdfisk. Med deres sværd eller spyd kan de måle over fire meter og veje et halvt ton. De finder typisk vej til danske farvande i løbet af efteråret i kølvandet på makrelstimer.

Ifølge lederen af atlasprojektet, fiskeekspert Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum, skal projektet skabe bedre overblik over Danmarks saltvandsfisk.

»Overordnet har vi meget godt kendskab til vores fiskefauna, men vi kender den slet ikke i detaljer,« fortæller han:

»Vi ved meget om kommercielle arter som torsk, men når det gælder småfisk som nogle af kutlingerne, ved vi stort set ingenting.«

Kutlinger er i øvrigt typisk de vidt udbredte, bittesmå fisk, der piler nervøst rundt i småstimer på lavt vand, f.eks. ved Amager Strandpark.

Stør og prikfisk

Forskerne finder oplysninger om fiskene i databaser, samlinger og videnskabelig litteratur, ligesom de får informationer fra fiskere, dykkere og andre interesserede, der bl.a. indberetter observationer på atlasprojektets hjemmeside.

»Ser man noget, er man velkommen til at tage et billede med mobiltelefonen og sende det ind til os,« siger Peter Rask Møller.

Forskerne kan konstatere, at der siden 1981 er registreret 31 nye fiskearter i Danmark, og langt de fleste er saltvandsfisk. Til gengæld kan de også konstatere, at der er forsvundet en enkelt art. Det drejer sig om den toplettede dobbeltsluger. Ved nærmere undersøgelser viser det sig, at fundet af denne fisk ikke er gjort i dansk, men i norsk farvand.

I år er der allerede gjort et par spændende fund. Bl.a. er den meget sjældne krøyers prikfisk fundet på en strand ved Skagen, og for et par uger siden fangede fiskere for første gang siden 1988 en europæisk stør i dansk farvand, i Vadehavet. Støren målte en halv meter og var mærket af forskere, der satte den ud i den tyske flod Elben for et halvt år siden. Europæisk stør kan nå en vægt på cirka 300 kilo.

»Mange af de saltvandsfisk, der er set herhjemme, er kun fundet i et enkelt eksemplar. Men når der bliver fundet en, er der sikkert også andre, der kommer hertil,« siger Peter Rask Møller.

Flere fjæsinger

Forskerne vurderer, at fiskene i et vist omfang er begyndt at blive påvirket af klimaforandringer. Det gælder bl.a. tunge, multe og fjæsingen, der som bekendt er giftig og rigtig træls at træde på.

»De arter, der godt kan lide varmere vand, bliver mere talrige,« forklarer han.

På samme måde kan det blive for varmt for bl.a. ulk og torsk.

»Ulken var førhen meget almindelig. Men i dag er den ikke bare alle vegne, som den var engang. Den er måske en fisk, der er på vej nordpå,« siger Peter Rask Møller.

Hans kollega, Marcus Krag, tilføjer, at de nye fisk i danske farvande ikke umiddelbart skaber problemer for lokale fisk. Men sortmundet kutling kan være en undtagelse. Den er med ballastvand på skibe kommet fra Det Kaspiske Hav til Østersøen og er fundet ved Bornholm, Lolland og Møn, og den kan sagtens være nået til Sjællands kyster, vurderer Marcus Krag.

»Den bliver beskyldt for at være blevet så talrig nede i Gdansk-bugten, at det går ud over de lokale fisk. Den har potentialet til at blive invasiv,« siger han.

Ifølge Peter Rask Møller er det svært at tegne et samlet billede af tilstanden for de danske saltvandsfisk. Han kan dog med »rimelig sikkerhed« sige, at mange af de omkring 30 kommercielle arter er »hårdt fiskede«.

Atlasprojektet er støttet med midler fra Aage V. Jensens Fonde.