Fantastiske finner vækker misundelse

De finske skolelever ligger i top i alle dele af PISA-undersøgelsen. Her er forklaringen. PDF: Læs Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Østrigske skoleelever under en protestdemo mod PISA -undersøgelserne. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

De er bedst af alle til naturvidenskab, og de er næstbedst til at læse og regne.

De finske skolelever ligger på ny i toppen i den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse, og det udløser en smule misundelige blikke fra topfolk i det danske undervisningssystem, som må slå sig til tåls med at producere mere middelmådige resultater.

Hvad er det så, de kan, finnerne – og hvad kan vi gøre for at bringe vores elever op på samme høje niveau?

»Det ville være vidunderligt, hvis vi kunne komme derop. Men det er altså meget anderledes i Finland, og der er store historiske og kulturelle forskelle, som betyder, at det i Finland betyder utroligt meget at få en uddannelse,” siger professor Niels Egelund, formand for det danske PISA-konsistorium.

Han henviser bl.a. til, at det finske samfund i større udstrækning har været præget af fattigdom, krig og en særlig afhængighed af den store nabo i øst med deraf enorme eksporttab, da Sovjetunionen blev til Rusland.

Alt har det været med til at gøre uddannelse til noget helt særligt værdifuldt i det finske samfund. F.eks. er lærer-uddannelsen et høj status-fag, der er så populært, at man kan tillade sig at afvise helt op til 90 pct. af ansøgerne. Lærer-uddannelsen er desuden en universitets-uddannelse i Finland.

»Nu er der jo ikke tale om et mesterskab, man kæmper om. Vi har nogle sociale og integrationsmæssige problemer, som vi skal sætte ind overfor i Danmark. Det er det, det gælder om – og ikke om at slå Finland. Og så vil jeg i øvrigt gerne betone, at lærerne i Finland ikke får mere i løn,« siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).