Fangevogtere går til angreb

Løn- og arbejdsvilkår for fængselsfunktionærerne er så ringe, at de nu anklager staten for at svigte sit ansvar som arbejdsgiver. Socialdemokraterne støtter kritikken, mens Venstre afviser.

Med et voldsomt angreb på staten som arbejdsgiver går landets 3.500 fængselsfunktionærer nu ind i den ophedede kamp om bedre løn- og ansættelsesvilkår for de offentligt ansatte.

Helt kontant forlanger fangevogterne en lønstigning på 4.000 til 5.000 kr. om måneden, og dermed lægger Dansk Fængselsforbund yderligere pres på regeringen op til offentliggørelsen af den længe ventede kvalitetsreform af den offentlige sektor og de forestående overenskomstforhandlinger. I dag tjener en fængselsbetjent i hovedstaden 21.400 kr. om måneden uden tillæg.

I forvejen har både social- og sundhedsassistenterne, pædagoger og seneste i går i Berlingske Tidende også sygeplejerskerne krævet markante lønstigninger trods kraftige advarsler fra flere førende økonomer.

»Vi halter hjælpeløst efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked, og når man derudover som fængselsfunktionær oplever stress og nedslidning i et uhørt omfang, så er der ikke meget arbejdsglæde tilbage. Over en bred kam er de ansatte i fængslerne både desillusionerede og frustrerede,« siger formanden for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye.

En myte
Fængselspersonalet anklager samtidig sin statslige arbejdsgiver for at holde flotte skåltaler om, hvor tilfredse de statsansatte er. Formålet er ifølge Kim Østerbye at opbygge en myte om, at det er attraktivt at arbejde i det offentlige.

»De flotte ord og pjecer om tilfredshed og udvikling bliver aldrig til andet end ord. Vi har i årevis knoklet for at hjælpe regeringen med at leve op til løftet om at nedbringe antallet af personer, der skal til afsoning, belægningsprocenten i fængsler og arresthuse er over 100 og vi bliver pålagt ekstra administrativt arbejde. Får vi ikke bedre vilkår, så vil folk simpelthen forsvinde til andre fag,« siger Kim Østerbye, der påpeger, at alene i Østjylland har 35 fængselsfunktionærer sagt op i år.

De fængselsansattes angreb støttes af Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, der mener, at staten som arbejdsgiver i mange tilfælde ikke er opgaven voksen.

»Regeringen har brugt de seneste seks år på at skabe kaotiske forhold i Kriminalforsorgen, hvor personalet konstant arbejder i en dårlig atmosfære og slides ned både fysisk og psykisk. Jeg vil ikke blande mig i overenskomstforhandlingerne, men jeg kan da konstatere, at mange offentligt ansatte langt fra har fået samme lønstigninger som på det private arbejdsmarked og det er selvfølgelig et problem, når man tænker på problemerne omkring mangel på arbejdskraft,« siger Morten Bødskov.

Forbundenes ansvar
Venstres finansordfører, Peter Christensen, afviser imidlertid blankt kritikken. Han fastslår, at netop fængselsfunktionærerne og Kriminalforsorgen har været højt prioriteret på de seneste års finanslove, og desuden har fagforbundene for de offentligt ansatte selv et ansvar for, at lønnen ikke er højere, mener han.

»Det handler jo også om, hvad de enkelte fagforeninger vil prioritere ved overenskomstforhandlingerne. Ved hovedparten af de forhandlinger, der har fundet sted de sidste mange år, har kravene jo været alt andet end løn. Man har ønsket fleksibilitet, efteruddannelse og mange andre ting og det har de så fået. Men man kan jo ikke først bede om alt muligt andet end løn, og så bagefter sige, at man i øvrigt er utilfreds med lønnen,« siger Peter Christensen.