Solbriller, lette kjoler og bare tæer. Sommeren har ramt 24-årige Nina Lisa Sø og 26-årige Marie Louise Eriksen, der begge studerer branding på Copenhagen Business School. På tæppet i Kongens Have midt i København nyder de deres fridag, for til dagligt er deres opmærksomhed rettet mod uddannelse og studiejob.

De to unge kvinder har ambitioner – og børn må komme senere:

»Det vil ikke være realistisk. Jeg er stadig i gang med min uddannelse, og jeg har et fornuftsgen, der siger, at jeg skal have den på plads, før jeg får børn. Jeg skal kunne forsørge mig selv, før jeg kan forsørge andre,« siger Marie Louise Eriksen.

Heller ikke Nina Lisa Sø går rundt med babydrømme. Men hvis hun kommer dertil, regner hun med at kopiere sin mors model. Moderen fødte nemlig sit første barn, da hun var 35 år.

»Det vil passe fint. Jeg føler slet ikke, at jeg er færdig med at være ung. At være spontan og »gå ud«, når jeg har lyst,« siger hun.

Opgør med kollektivt tankesæt

Som Berlingske beskrev i mandags, vælger unge i stor udstrækning at udskyde familieplanerne til 30erne. Og en ny rundspørge, som Analyse Danmark har foretaget for Dansk Fertilitetsselskab, Sex og Samfund og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, viser, at den kommende bedsteforældregeneration er med til at presse unge til at udskyde familiedrømmene.

Her svarer godt 49 procent, at der i deres familie er en opfattelse af, at det er bedst at vente med at få børn, til man har uddannelse, en passende bopæl, en god indkomst og et fast arbejde på plads.

Til den tid er mange unge i de store byer over 30 år, og det betyder især for kvindernes vedkommende, at fertiliteten styrtdykker.

»Det ligger dybt i vores folkesjæl, at en ung pige ikke skal havne i »ulykke«. Men den forestilling skal vi ændre. Jeg ved godt, at det er kontroversielt, og at vi rører ved »arvesølvet« her, men alt for mange ender i fertilitetsbehandling,« siger Søren Ziebe, der er chef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab.

På tæppet i Kongens Have fortæller Marie Louise Eriksen, at hun i nogen udstrækning genkender familiernes råd til de unge.

»Min mor synes også, at jeg skal nyde min ungdom,« siger hun og bakkes op af sin veninde:

»Vores indstilling til børn flugter vel meget med normen. Man gør sådan. Min mor ville blive overrasket, hvis jeg kom hjem og sagde, at jeg ville have børn nu,« siger Nina Lisa Sø.

Vi ønsker to eller tre børn

Spørger man befolkningen, drømmer de fleste om enten to eller tre børn, viser forskningen. Alligevel er danske kvinder i gennemsnit 29,1 år, når de bliver mødre første gang, og de får i gennemsnit kun 1,7 barn. Forestillingerne er også, at det første barn gerne må komme i begyndelsen af 30erne og det sidste barn i begyndelsen af 40erne.

Men konsulterer vi biologien, så skal vi tidligere i gang: I en alder af 35 år kan kun hver syvende kvinde blive gravid naturligt i en given cyklus. Som 45-årige vil kun omkring to-fem procent blive naturligt gravid. Også forekomsten af sygdomme, der kan påvirke kvinders frugtbarhed, forøges over årene.

Anja Pinborg, som er overlæge ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, bakker også op om, at vi som samfund skal justere forventningerne til, hvad der skal på plads, før unge kan få børn. Hun advarer mod sydeuropæiske tilstande, hvor kvinder i nogle lande får 1,2 barn og i gennemsnit er over 31 år, når de debuterer som mødre.

»Få nu de børn. De kommer altid ubelejligt. Man har jo også gang i karrieren som 35-årig,« siger hun.

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, lange videregående uddannelser og ikke mindst sikker prævention har historisk været med til at udskyde familiedannelsen, fortæller Lone Schmidt, lektor og dr.med. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab. Dertil har danskerne gennemgået en foryngelseskur:

»Vi føler os unge og raske. Vi ligner også nogle, der er yngre, end vi er. Men vores frugtbarhed er ikke blevet udvidet i samme periode. Samtidig tror vi fejlagtigt, at god fertilitetsbehandling nok skal kompensere for kvinders alder. Men sådan er det ikke altid.«

Drømmescenariet

Der bliver tavshed, da Berlingske fortæller Marie Louise Eriksen og Nina Lisa Sø at deres fertilitet herfra vil dale, og at de kan få vanskeligt ved at få børn, når de eksempelvis fylder 35 år. Men efter lidt betænkningstid kommer pigerne frem til, at det stadig er vigtigt at sætte et karrieremæssigt aftryk, inden man går på barsel og får børn. Og hverken samfundet eller læger skal diktere, hvordan de skal leve deres liv.

»Så må jeg jo få frosset mine æg ned. Det vil ikke gavne hverken mig eller mine børn, hvis jeg ikke følte mig parat til at få børn,« siger Marie Louise Eriksen.

Heller ikke 24-årige Nina Lisa Sø lader sig umiddelbart rokke af fertilitetslægernes formaninger:

»Det sætter ikke tanker i gang. Det vil ikke passe ind i mit liv nu. Hvis min kæreste pressede på for at få børn, så ville jeg ikke føle, at vi var det rigtige match,« siger hun.

Da Berlingske spørger, hvad pigerne konkret vil nå, før de sætter børn til verden, opremser Marie Louise Eriksen en række praktiske forhold:

»Jeg er formentlig færdig med min uddannelse om et år. Derefter skal jeg have et godt job, og da vi er nye på arbejdsmarkedet, er det også vigtigt, at man etablerer sig der og får skabt et godt ry. Boligforholdene skal også være ordentligt på plads,« siger Marie Louise Eriksen.

Hun vil heller ikke være den slags mor, der altid henter sit barn fra vuggestue fem minutter i lukketid. Derfor må tiden med udmattende arbejdsuger på 60-65 timer også prøves af, inden børnene kommer.

Så alt det skal være på plads inden børn?

»Ja, det er drømmescenariet,« siger Marie Louise Eriksen.