Socialforvaltningen i Aarhus Kommune har i løbet af 14 år brugt 64 millioner kroner på én familie bestående af under ti personer.

De høje udgifter er gået til 90 anbringelser og 40 forebyggende foranstaltninger.

Det skriver DR.

Oven i millionbeløbet kommer udgifter til beskæftigelsesindsatser, overførselsindkomster og et »massivt« antal sigtelser fra politiets side. 

»Det er frygteligt mange offentlige kroner, som går til en familie, der ikke vil leve efter samfundets spilleregler,« siger rådmand Anders Winnerskjold ifølge mediet.

Når antallet af anbringelser kan nå op på 90 i en enkelt søskendeflok, skyldes det ifølge rådmanden, at der har været fejlslagne anbringelser, så børnene måtte anbringes igen. 

Kommune slår ned på »slægtsbaseret kriminalitet«

Det er kommet frem, at det er ganske få familier, som står for en stor del af kriminaliteten i kommunen, og selvsamme familier fylder meget i bunken af socialsager. Politiet kalder det »slægtsbaseret kriminalitet«, fordi man mener, at den går i arv. DR har beskrevet, at børn ned til otte år ifølge politiet medvirker til ulovligheder. 

Oplysningerne om familierne er blandt andet fremkommet ved, at Østjyllands Politi og Aarhus Kommune for første gang systematisk har foretaget en datasamkøring om kriminelle borgere og delt oplysningerne med hinanden. 

Aarhus Kommune har vedtaget nogle nye initiativer, som omfatter hjælp og støtte til eksempelvis kriminalitetstruede børn, men de indebærer også hårde sanktioner i form af træk i offentlige ydelser eller anbringelse af børnene, hvis familien ikke samarbejder og vil forpligte sig til at fravælge kriminalitet og få familiemedlemmerne på rette spor. 

Eksperter advarer

Den pågældende familie, som kommunen har brugt mere end 64 millioner kroner på, er ifølge Aarhus Kommune et typisk billede på de familier, som man fremover vil gå mere målrettet efter, skriver DR. 

I artiklens overskrift kaldes familien kriminel. DR har ikke kunnet få oplyst, hvor mange gange familien er blevet sigtet for forbrydelser. Det fremgår ikke, hvad familiemedlemmerne er dømt for.

Justitsministeren har rost kommunens tilgang, fordi han mener, at problemet er »storfamilier, som ernærer sig ved kriminalitet og social bedrageri«. Eksperter har over for DR omvendt advaret imod de hårde indgreb. De mener, at man stempler børnene, hvilket risikerer at skabe den stik modsatte effekt af den ønskede. 

»Når jeg samler al min forskningsbaserede erfaring, er der meget stor sandsynlighed for, at det her vil virke stik imod hensigten,« har Line Lerche Mørck fra Aarhus Universitet, som forsker i forebyggelse af bandeinvolvering og radikalisering, sagt til DR.