Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
75.000 kroner i 20ere. Muligvis lavet i Kina. Forsøgt vekslet i Nationalbanken.
Det kunne lyde som en historie i Anders And, men er omdrejningspunktet i seneste kapitel i fortællingen om »Kina-sagerne« og Orientens falske mønter.
En sag om Kinamønter er politijargon for sager, hvor beløb helt op til flere hundredtusinde kroner i mønter fragtes fra Asien, typisk Kina, til Danmark. Her bliver pengene forsøgt vekslet i almindelige banker, valutabutikker eller ligefrem i de danske kroners katedral, Nationalbanken.
I torsdags blev en mand idømt halvandet års fængsel for falskmøntneri i Københavns Byret, fordi han var troppet op i Nationalbanken i det indre København i juli for at veksle omkring 75.000 danske kroner. Pengene var hverken sedler eller checks, men derimod klingende og metalliske 20ere. Falske 20ere vel at mærke, hvilket kineseren godt vidste, lød dommen i Københavns Byret.
Han forklarede ellers i retten, at mønterne var kommet ham i hænde på lovlig vis i jobbet som juveler. Han havde købt de gamle mønter, sagde han. De var efter hans forklaring kommet til Asien som skrot og affald – ligesom gamle biler og vaskemaskiner – og han var taget til Nationalbanken for at veksle de danske mønter, lød det fra den dømte.
Men sagen er langtfra enestående. I år alene har Københavns Politi haft fem-seks lignende tilfælde, hvor personer har forsøgt at veksle store pengebeløb i mønter, forklarer anklagerfuldmægtig ved Københavns Politi Stefan Møller Jørgensen, som var anklager under sagen, der blev afsluttet i torsdags. Svindel med falske mønter er ikke ukendt, men politiet har ikke set kopimønterne med en så høj frekvens før:
»Vi har set flere sager, som har mindet om hinanden. I år havde vi den første af sin art med de her store mængder mønter fra Kina, hvor der faldt dom i juni. Her kom en koreaner til Danmark med 100.000 kr. i danske mønter, som menes at stamme fra Kina. Koreaneren boede på samme hotel som kineseren, og i begge sager var det hotellet, der tippede politiet. Det samme gjorde en af bankerne, koreaneren besøgte,« forklarer Stefan Møller Jørgensen.
Et afslørende kemikaliebad
Men hvor koreaneren forsøgte at veksle pengene i mindre portioner i almindelige banker, gik kineseren direkte til Nationalbanken. Her fik han at vide, at pengene – alle 15 poser med 20ere – først skulle undersøges og ikke kunne veksles med det samme.
Episoden i Nationalbanken og på hotellet vakte politiets mistanke, og manden blev anholdt og sigtet.
Under retssagen arbejdede politiets retsteknikere og eksterne institutter med at påvise, om mønterne var ægte eller ej. Om de var lavet på Den Kongelige Mønt eller på anden vis i Kina. Det er blandt andet foregået ved at undersøge hvor hårdt et tryk, mønten er lavet med.
»Man sliber mønten helt ned og lægger den i et kemikaliebad. Herefter kan man se, om der er forskel på, hvor kraftigt et tryk, der er brugt til at lave møntens motiv og sammenholdt med sagens øvrige tekniske undersøgelser kan man afgøre, om mønterne er ægte. Det er én blandt en stribe nye metoder,« siger Stefan Møller Jørgensen.
Men hvorfor overhovedet begive sig ud i at trykke danske 20ere, der skal fragtes til den anden side af jordkloden for at blive vekslet?
Selv om den danske 20er ikke er verdens mest værdifulde mønt, gør bl.a. vægten den danske mønt til et oplagt emne til forfalskning, forklarer næstformand i møntsamlerforeningen Dansk Numismatisk Forening Bent Petersen, der bruger en britisk mønt, der står i knap 50 kr., til sammenligning.
»Englands fem pund-mønt er mere værd, men den er til gengæld omtrent dobbelt så tung som en dansk 20er og sværere at fremstille. Derfor er det mere lukrativt at forfalske den danske 20er,« siger Bent Petersen.
En anden forklaring er, at sedler er blevet meget svære at forfalske, vurderer anklager Stefan Møller Jørgensen.
»I en seddel er der et oblat, som skal skinne, det er særligt papir og der er en særlig tråd for at nævne et par eksempler. Der er, modsat mønter, omkring 10-15 forskellige sikkerhedselementer i sedler. Teoretisk set kan man godt lave en falsk mønt, som ser fuldstændig rigtig ud. Så gode er de heldigvis ikke blevet endnu i Kina, men de er kommet meget tæt på,« siger Stefan Møller Jørgensen.
Advarsel til falskmøntnere
Efterforskningsleder og vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Tommy Keil bekræfter stigningen i falske og formentlig kinesiske mønter, der finder vej til Danmark.
»Vi har set en stigning hen over året. Men vi håber, at vi nu har fået sat en stopper for det. Vi har været meget åbne om sagerne og snakket om dem i pressen. Vi har også indgået et samarbejde med Nationalbanken, så de er endnu mere obs på, om der foregår noget mistænkeligt. Vi går massivt ud og fortæller om fænomenet, så bagmændene bliver opmærksomme på, at der bliver slået hårdt ned på det,« siger Tommy Keil.
På trods af Kina-sagerne er antallet falske penge imidlertid stadig lavt herhjemme, fortæller kommunikationschef i Nationalbanken, Julie Holm Simonsen.
»Falskmøntneri er politiets ansvarsområde, men Nationalbanken har et tæt samarbejde med politiet. Mængden af falske sedler og mønter i Danmark varierer en del fra år til år, men er dog meget begrænset, både i faktisk antal og i international sammenligning.«
I byretten ankede den kinesiske mand i torsdags sin dom på stedet. Sagen skal derfor nu i landsretten. Det samme skal de femten poser 20ere.