»Falliterklæring« og »opgør« med skolereformen: Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

Regeringens udspil til en ny folkeskolereform bliver af kritikere kaldt et opgør. Regeringen selv kalder det en justering. Her er et overblik over de centrale indgreb, som man valgte at indføre for fire år siden, men som man nu vil ændre igen.

Mindre tid til varieret undervisning og flere faglige timer på skoleskemaet er centrale elementer i regeringens nye udspil til en folkeskolereform. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

Kortere skoledage, mindre understøttende undervisning og mere naturvidenskab på skemaet.

Det er hovedelementerne i regeringens skoleudspil, der lægger op til markante ændringer af den omdiskuterede reform, som trådte i kraft for fire år siden.

Udspillet hedder »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed« og indeholder i alt syv initiativer, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede tirsdag formiddag.

Berlingske giver her et overblik over de centrale ændringer af den oprindelige skolereform fra 2014.

Ændringer, som kritikere kalder for en falliterklæring og et opgør med den gamle reform, men som regeringen nedtoner som en justering.

1. Fra længere skoledage til kortere skoledage

Med folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, ville man forlænge skoledagene, så minimumstimetallet for indskolingen skulle være 30 timer, timerne på mellemtrinet skulle minimum være 33 timer, og i udskolingen lå antallet af timer på 35 timer om ugen.

Begrundelsen dengang for at hæve antallet af timer var at give plads til mere varieret undervisning. Dengang var der meget kritik af netop det fra lærere, elever og forældre.

Nu vil regeringen trække de lange skoledage tilbage og forkorte skoleugen med i gennemsnit 1,8 timer.

Det, at man vil gøre undervisningsdagene korte igen, er ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA Pædagogik og Samfund i Aarhus, en form for et politisk signal, hvor man vil udtrykke handlekraft over for en kritik, der har været på netop dette punkt.

»Det er ikke nødvendigvis skidt med et opgør, hvis det viser sig at være godt. Men længere dage giver ikke mere læring, det gør kortere dage heller ikke. Det giver læring, hvis man har den nødvendige kvalitet i undervisning, og det betyder, at man har muligheden for at variere undervisningen indimellem,« siger han.

2. Understøttende undervisning skal fylde mindre

Et af de centrale elementer i skolereformen fra dengang var opfindelsen af begrebet »understøttende undervisning«. Hensigten var at give plads til flere afbræk i undervisningen eksempelvis en museumstur, fysisk aktivitet eller lektiehjælp.

Regeringen vil nu trække timer fra den understøttende undervisning for at give plads til flere timer i naturfag og forhåbentlig give flere unge mod på at søge ind på naturvidenskabelige uddannelser, hvilket der er brug for.

Nogle skoler oplever stadig udfordringer med at få implementeret den understøttende undervisning på en effektiv måde, men mange skoler er også lykkes godt med det. Derfor møder dette initiativ en del kritik.

»Det er vigtigt at fokusere på kvalitet. Den understøttende undervisning er et begreb, som indholdsmæssigt peger på at skabe undervisning, der kan understøtte elever. Det kan både være fagligt svage, men også fagligt stærke. Den type undervisning er nødvendig at få skabt,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Den understøttende undervisning skal integreres i den faglige undervisning, forklarer Andreas Rasch-Christensen. Derfor mener han, at man i stedet burde skabe nogle muligheder for at gøre det i stedet for at fokusere på, hvilke undervisningstimer man vil beskære, og hvilke man vil øge volumen af.

Det bakker landsformand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen, op om.

»Man ville med folkeskolereformen dengang have et større fokus på faglighed, men også et fokus på de børn, der havde det svært i skolen. Det handlede om, at de børn, der ikke havde mulighed for at få støtte til lektier, fik det på skolen. Samtidig skulle man udfordre de børn, der havde særlige faglige forudsætninger. Det bliver der kortere tid til nu, og det gør det svært at drive skole,« siger hun.

3. Mindre tid til lektiehjælp

Med de nye initiativer har regeringen forsøgt at lytte til den kritik og de udfordringer, man indtil videre har oplevet gennem fire år med reformen.

Eleverne får opfyldt et ønske om kortere skoledage, men ifølge Mette With Hagensen er det ikke ensbetydende med, at eleverne får bedre skoledage.

»Eleverne får flere timer med fokus på et enkelt fag. Det har de ikke efterspurgt. De efterspørger mere variation i undervisningen, og det piller man nu væk. Jeg er derfor ikke sikker på, at eleverne vil sige, at de har fået en bedre skoledag, for den bliver med mindre variation,« siger hun.

Når tiden forsvinder til at kunne hjælpe eleverne med blandt andet lektier i skolen, betyder det også, at forældrene igen skal til at afsætte mere tid til at hjælpe børnene. Det kan ifølge Mette With Hagensen være positivt for nogle familier, der får mulighed for at få et bedre indblik i deres børns faglighed, men det er langt fra tilfældet for alle.

»Der er mindst ligeså mange familier, hvor lektiehjælp ender ud i gråd og diskussioner om, hvordan man løser opgaven. Det er derfor langt fra alle familier, der kan tilbyde deres børn den rette hjælp,« siger Mette With Hagensen.