Fakta om al-Shabaab

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har den somaliske mand, der fredag aften har forsøgt at dræbe tegneren Kurt Westergaard, tætte forbindelser til terrororganisationen al-Shabaab.

PET knytter angrebet på tegneren Kurt Westergaard til terrorgruppen al-Shabaab.

  • Gruppens navn er egentlig The Harakat Shabaab al-Mujahidin. Den var oprindeligt en militant del af koalitionen Den Islamiske Domstol i Somalia, der gik i opløsning i 2006.
  • Al-Shahaab har trods angreb fra etiopiske styrker og regeringsstyrker fået kontrol over store dele af det sydlige og centrale Somalia ved hjælp af guerillakrig og terrorangreb mod den skrøbelige regering i landet, fredsbevarende styrker og hjælpeorganisationer. Gruppen kæmper for islamisk styre og indførelse af sharialovgivning.
  • Gruppen blev i februar 2008 sat på den amerikanske liste over terrororganisationer.
  • Ifølge den amerikanske antiterrorcenter, The US National Counterterrorism Center, er al-Shabaab præget af klanpolitik og interne opgør og alliancer. De fleste medlemmer af gruppen er hovedsagelig optaget af kampen mod den somaliske regering, men al-Shabaabs ledelse har forbindelse til al-Qaeda og flere medlemmer menes at have fået krigstræning i Afghanistan, ligesom al-Shabaab tidligere udsendt meddelelser, der priser Osama bin Laden.
  • Al-Shabaab har taget ansvaret for en række bombeattentater i Somalia, herunder selvmordsbomber især rettet mod regeringsmedlemmer og andre officielle personer i landet. Gruppen er ansvarlig for likvidering af somaliske fredsaktivister, internationale hjælpearbejdere, journalister og civile.

Kilde: The US National Counterterrorism Center
/ritzau/