Opråbet fra Tingbjerg skal tages alvorligt, fastslår justitsminister Mette Frederiksen (S).

I gårsdagens Berlingske advarede præsten Ulrich Vogel og andre kendere af den isolerede københavnske bydel om, at kriminelle fylder for meget i området, mens politiet fylder for lidt.

»Vi skal kunne føle os sikre i vores eget hjem og ikke være nervøse for at sende vores børn ud på gader og stræder. Det gælder ikke mindst i de udsatte boligområder, hvor mange har det svært. Derfor er det alvorligt, hvad der nu bliver sagt om Tingbjerg,« siger Mette Frederiksen.

Konsekvensen bør ifølge retsordførere fra en række oppositionspartier være et mere synligt politi i Tingbjerg. Konkret påpeges der, at der bør oprettes en nærpolitistation i Tingbjerg, ligesom det er sket på Nørrebro i København og i Vollsmose i Odense.

»Man kan diskutere, om nærhed først og fremmest er en nærpolitistation eller et nærværende politi,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»Jeg tror mest på det sidste. Jeg tror ikke så meget på, at der sidder én bag et skrivebord i lokalområdet, men jeg tror meget på tilstede­værelsen af politiet.«

Også Thorkild Fogde, direktør for Københavns Politi, går nu ind i diskussionen.

»Jeg er ked af, Ulrich Vogel oplever, at området ikke udvikler sig positivt. Det svarer ikke til vores oplevelse, men jeg tager det til efterretning, og vi – politi og kommune – må i forening arbejde endnu hårdere på at skubbe til den positive udvikling i området,« siger Thorkild Fogde.

Til illustration viser en opgørelse fra Københavns Politi et fortsat fald i den anmeldte kriminalitet i Tingbjerg: Anmeldte indbrud faldt f.eks. fra 203 i 2011 til 52 i 2014 (pr. 1. november), mens anmeldte tyverier faldt fra 176 til 79. Samtidig gik anmeldt vold og trusler fra 44 til 41 tilfælde.

Ingen mirakler

Tingbjerg er dog ikke et område, hvor man skal forvente mirakler.

»Man kan også spørge sig selv, om vi nogensinde kommer til at stå i en situation, hvor problemerne i Tingbjerg er endegyldigt løst. Det tvivler jeg på. Jeg tror, det kræver kontinuerlig bevågenhed, men vi synes selv, at vi har nået gode fremskridt,« siger Thorkild Fogde.

Politidirektøren afviser også at justere indsatsen i området: Det er dyrt at binde politi­styrker til nærstationer, som skal bemandes. Desuden foretrækker politiet fleksible og mobile betjente, som kører rundt, går rundt, møder folk i beboer­foreninger og besøger de forretnings­drivende. Alt sammen noget, som politiet gør i Tingbjerg, understreger Københavns politidirektør.

Men sagens kerne er et misforhold mellem fakta og følelser. Og nogle føler, at meget stadig er galt i Tingbjerg.

F.eks. henvendte en mand sig i går til Berlingske og forklarede, at hans 82-årige mor inden for de seneste to år har været offer for fire forbrydelser i Tingbjerg; to gaderøverier under ti meter fra hoveddøren, to indbrud i hjemmet. 1. januar flytter hun.

»Min mor flyttede ind i Tingbjerg i 1957 som én af de første. Nu tvinges hun derfra i en alder af 82 år,« siger den 57-årige mand, som beder om anonymitet af hensyn til morens sidste tid i Tingbjerg.

Begge røverier foregik sådan, at unge mænd kom kørende på cykler og rev tasken fra den ældre kvinde, så hun væltede. Under det ene indbrud i hendes lejlighed blev intet stjålet – muligvis fordi hun var hjemme. Den anden gang blev de sidste arvestykker taget.

»Nu har min mor intet tilbage. Og hun hører til blandt Danmarks fattigste, som får ældrechecken en gang om året. Tænk lige over det,« siger sønnen, som selv er vokset op i Tingbjerg.

De stille betaler prisen

Set med hans øjne er området gennem mange år blevet gennemsyret af sociale problemer og kriminalitet. Den seneste tid har han opfordret sin mor til at komme væk, men det er ikke blevet lettere af, at hun ikke har været skrevet op andre steder og ikke umiddelbart har kunnet få en anden lejlighed.

»Grunden til min henvendelse her er de ældre borgere, som stadig bor i Tingbjerg. Nogle af dem er dødsensrædde over at bo dér. Når myndighederne foregøgler, det går godt, glemmer man dem,« siger han.

Manden har to ting til fælles med Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S). Begge er vokset op i Tingbjerg. Begge har en 82-årig mor, som stadig bor dér. Til gengæld adskiller synet på kvarteret dem.

Jesper Christensen har boet tre steder i Tingbjerg, men aldrig andre steder. Først boede han hos sin mor. Så med sin egen familie i en af kvarterets 2.200 lejligheder. Nu bor han med sin kone i en 90 m2 lejlighed, »der er til at betale.«

»Selvfølgelig er der problemer i Tingbjerg,« siger Jesper Christensen, som selv har haft indbrud tre gange:

»Men hvis jeg havde hørt de aktuelle beskrivelser af området i 2009, havde det stemt bedre overens med min opfattelse. Jeg var én af dem, der råbte højest om, at der ikke var politi, og at politiet ikke kom, når man ringede.«

Socialborgmesteren påpeger, at kurverne går i den rigtige retning og henviser bl.a. til et nyt notat fra kommunen, der viser, at andelen af beboere i Tingbjerg uden for arbejdsmarkedet var 28,6 pct. pr. 1. januar 2014. I 2007 var det samme tal ca. ti procentpoint højere:

»Der er langt frarosenrødt i Tingbjerg, men der er bedre, end det har været.«