FAKTA: Hovedpunkter i folkeskolereformen fra 2013

Folkeskolereformen er kun fire år gammel, men regeringen har allerede planer om at ændre den.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager præsenterer regeringens udspil »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen« på Lillevang Skole i Allerød, tirsdag den 11. september 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen præsenterer tirsdag et udspil, der skal ændre på nogle af de elementer, der blev vedtaget i folkeskolereformen i juni 2013.

Her er et overblik over hovedelementerne i folkeskolereformen, der blev vedtaget af den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale og SF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Liberal Alliance var oprindeligt kritisk over for reformen, men tiltrådte alligevel forliget, da partiet kom i regering i november 2016.

- Hævet timetal: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

* Ekstra lektiehjælp. I første omgang var det tvunget for skolerne at organisere lektiecaféer om eftermiddagen, men frivilligt at deltage.

Konservative fik efter valget i 2015 ændret det til, at skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i skoletiden.

* Tid til understøttende undervisning, som skal gøre skoledagen mere varieret og knytte sig til de fag, eleverne har på skoleskemaet. Den skal styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel og kan varetages af pædagoger.

* Idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen.

* Præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.

* Alle lærere skal i 2020 have linjefag i de fag, de underviser i.

Ændringerne blev indført med virkning fra skoleåret 2014/2015.

Det blev samtidig aftalt at følge udviklingen med at implementere reformen tæt via forskningsprojekter, og at undervisningsministeren i foråret 2020 skal fremlægge en evaluering for Folketinget.

Kilde: Ritzau, Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og folkeskolen.dk.

/ritzau/