Faglige organisationer: Nej, Forsvaret er ikke en uudtømmelig ressource

Presset på Hæren er blevet så massivt, at Hærens faglige organisationer nu skal vejlede flere medlemmer i forbindelse stress, mens opgavemængden bare er vokset. »Politisk er der en tendens til at sige: Det magter I nok,« lyder det fra HKKF.

På papiret skal Hæren ifølge formanden for officererne kunne mønstre tre kampgrupper. I praksis er det måske muligt at samle to, forklarer formanden.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et budskab er fagforeningerne for Hærens ansatte enige om: Politikere tænker ikke over, at soldater kan brænde sammen.

Til trods for et forsvarsforlig, som har skal tilføre Forsvaret yderligere 1.000 mand, er presset på Hæren allerede så stort, at en af de centrale enheder sidste år måtte bede om en pause fra NATO-beredskabet. Kort sagt er opgaverne gennem årene blevet flere, mens hænderne er blevet færre.

Spørger man hos Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), lægger formand Flemming Vinther vægt på, at Hæren er blevet for lille.

»Politisk er der en tendens til at sige: Det magter I nok. Men på Christiansborg bør man huske, at Forsvaret ikke er en uudtømmelig størrelse,« siger han.

Flemming Vinther uddyber, at et af de seneste eksempler på, at Slotsholmen har været ude af trit med virkeligheden, kan findes ved den tyske grænse. Her henviser han til, at Forsvaret senest har skullet overtage bevogtningsopgaver i forbindelse med Hjemmeværnets grænsekontrol.

»Det er en opgave, som vi sagtens kan påtage os senere i forliget, men hvorfor pålægge os den allerede nu? Det viser, at man måske ikke har et særligt tydeligt blik for, hvornår man kan påtage sig en opgave,« siger Flemming Vinther.

Hos HKKF er formand Flemming Vinther ikke i tvivl om, at det ekstra mandskab i forliget er en positiv ting. »Men inden man kan sige, om det er nok, må vi se, om der samtidig kommer flere opgaver, for der er allerede en reel mangel på personel,« siger han. (ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Tordenskjolds soldater

Formanden for HKKF møder opbakning i både officernes fagforening, HOD, og Centralforeningen for Stampersonel (CS). Hos officererne understreger formand Niels Tønning, at problemstillingen er taget til: Mens det for ti år siden var unormalt at gå ned med stress, står man nu og skal vejlede flere medlemmer, som har fået nok.

»Forsvaret er i virkeligheden ikke dimensioneret til at opfylde det ambitionsniveau, man har sat politisk,« siger Niels Tønning og påpeger, at dette også ses i danske bataljonskampgrupper.

På papiret, siger formanden, skulle der være tre kampgrupper i den danske hær, mens i praksis er det måske muligt at samle to. Derudover, ville selv denne øvelse kræve, at man låner fra de tre enheder på papiret for at stykke det nødvendige mandskab sammen.

»Det betyder, at vi lige nu står med omgang Tordenskjolds soldater: Dem, som lige er kommet hjem fra Irak, og som egentligt skulle hvile ud, risikerer at blive sendt direkte til grænsen i morgen,« siger Niels Tønning.

Selv om man kan betale sig fra det meste, som HOD-formanden formulerer det, letter pengene ikke trykket på de danske soldater. Allerede nu har man dog set, at presset på organisationens medlemmer er steget markant og har nået et punkt, hvor det ikke er til at sige, hvornår elastikken sprænger, konstaterer Niels Tønning.

Jesper K. Hansen, formand i Centralforeningen for Stampersonel

»Det her er ikke klynkeri.«


I Centralforeningen for Stampersonel lægger formand Jesper K. Hansen især vægt på, at det danske forsvar generelt er så småt, at man hurtigt kan mærke presset. Derfor kan der også være klare konsekvenser, hvis ikke der bliver taget hånd om problematikken.

»Det er ikke klynkeri,« understreger han:

»Vores soldater vil gerne udfylde deres arbejde, så de klapper hælene sammen og løser opgaven, men man mærker et stigende pres og en frustration. Det betyder i yderste instans, at folk vælger Forsvaret fra.«