Faglærte har mindst frafald på videregående uddannelser

Selvom det langt fra er alle, der starter på en videregående uddannelse med et svendebrev i hånden, er det dog de faglærte, der har mindst frafald, viser nye tal fra DEA.

Faglærte på videregående uddannelser falder mindre fra end deres medstuderende fra gymnasiale uddannelser. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2014 Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er kun en meget lille del af de erhvervsuddannede, der fortsætter på en videregående uddannelse, når de har fået svendebrevet i hånden. Men når de gør, er deres frafald lavere end studerende fra gymnasiale uddannelser. Det viser en ny analyse fra tænketanken DEA, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Kun seks procent af de faglærte tager en videregående uddannelse. Det svarer til godt 2.200 personer. Antallet af studerende med faglært baggrund på videregående uddannelser er cirka det samme, som studerende med baggrund fra HTX eller HF. I løbet af det første år på en videregående uddannelse er det dog de faglærte, der bliver hængende. 12 procent af de studerende, der har en faglært baggrund falder fra en videregående uddannelse i løbet af det første år. Til sammenligning falder cirka 20% af studerende med en HF-eksamen fra. De faglærte læser oftest en professionsbachelor, når de læser videre.

»Det siger noget om, at de erhvervsuddannede klarer sig godt i uddannelsessystemet. Desværre er der dog ikke så mange, der gør det. Men det at komme fra en erhvervsfaglig uddannelse er ikke en blindgyde,« siger Jannik Schack, politisk chef i DEA.

Han understreger, at selvom der stadig er udsigt til mangel på faglærte i fremtiden, er det stadig godt, at en del af de faglærte har lyst til at læse videre, fordi de ofte klarer sig godt.

»Måske bør vi revurdere, hvad der skal til for at tage en videregående uddannelse. Vi ved i forvejen, at kvote 2-studerende klarer sig bedst. Det skal gøres klart for de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse, at der ikke kun er én motorvej, der fører til de videregående uddannelser. STX-vejen. De skal informeres om, at en erhvervsuddannelse ikke er en blindgyde,« siger Jannik Schack.

Rosely Soares de Moraes var ernæringsassistent. Hun ville gerne udvikle sig inden for faget, så hun valgte at søge ind på procesteknologuddannelsen på studieretningen ernæringsteknolog.

»Jeg har altid haft lyst til at lære og udvikle mig. Og mad interesserer mig rigtig meget. Mad er et spændende område at arbejde med, men det er også vigtigt for mig, at jeg udvikler mig. For jeg vil ikke køre fast i en rutine og bare vente på, at jeg skal på pension eller efterløn,« siger Rosely Soares de Moraes.

Hun fortæller, at på uddannelsen som ernæringsteknolog har hun kunnet omsætte den praktiske erfaring, hun har fra arbejdet som ernæringsassistent, til teori.

»Faktisk kunne jeg alt det praktiske fra mit arbejde. Men teorierne kendte jeg ikke. Der er en masse ting, som jeg havde gjort mange gange, men jeg havde ikke vidst helt hvorfor. Sådan var det bare. Det ved jeg nu. Og nu kan jeg tage nogle flere opgaver med nogle andre udfordringer,« siger hun

Og lige præcis det ser Jannik Schack som en fordel for de faglærte, når de starter på en uddannelse.

»Hvor andre studerende skal overføre mange års teori til praksis, får de faglærte ekstra teori på det praktiske fag, de i forvejen kan. Jeg har hørt fra arbejdsgivere, at de ingeniører, der kommer med en erhvervsfaglig uddannelse, før de læser videre fra eksempelvis tømrer til bygningskonstruktør til ingeniør, det er dem, der bliver bedst. Selvom det er en meget lang vej, er de dog de bedste. De kan omsætte det de lærer, og kan trække på nogle erfaringer, og de ved, hvordan tingene hænger sammen ude i erhvervslivet,« siger Jannik Schack.