Fagforeninger vil smide uansvarlige arbejdsgivere i fængsel

Ingen danske arbejdsgivere har nogensinde fået en fængselsstraf for at overtræde arbejdsmiljøloven, selvom det kan straffes med op til to år bag tremmer. Ikke godt nok, mener fagforeninger.

Læs mere
Fold sammen

Selvom lovgivningen tillader det, er ingen danske arbejdsgivere nogensinde blevet straffet for at overtræde arbejdsmiljøloven. Og det skal der laves om på, mener flere fagforeninger, for det er ikke nok blot at give en arbejdsgiver en bøde, hvis der sjofles med sikkerheden.

Både 3F og Dansk Metal siger til Avisen.dk, at der skal fængselsstraffe og ikke kun bøder til, når der sker grove og gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

»Noget tyder på, at større bøder ikke gør det alene. Det virker præventivt på nogle, men hos andre vil det i højere grad være truslen om en fængselsstraf - betinget eller ubetinget afhængigt af, hvor alvorlig overtrædelsen er - der ville virke. Heldigvis er hovedparten af de danske arbejdsgivere ansvarlige, men der skal være stivere børster i kosten over for de bevidst uansvarlige,« siger hovedkasserer i 3F Ulla Sørensen, der er ansvarlig for fagforeningens arbejdsmiljøpolitiske arbejde, til Avisen.dk.

I dag kan grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven straffes med op til to års fængsel - eksempelvis hvis en medarbejder kommer alvorligt til skade eller dør på jobbet. Det kan desuden give op til et års fængsel, hvis en arbejdsgiver ikke beskytter en medarbejder tilstrækkeligt mod farlige maskiner eller materialer.

Men ifølge Arbejdstilsynet har ingen danske arbejdsgivere nogensinde fået en fængselsstraf - hverken betinget eller ubetinget. Og dermed »fungerer loven jo ikke, som den er tænkt«, mener forbundssekretær og chef for Dansk Metals arbejdsmiljøsekretariat Steffen Hansen.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening forklarer arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig, at de manglende fængselsstraffe hænger sammen med én ting:

»Der er ingen sager, der har været så alvorlige, at en fængselsstraf har kunnet retfærdiggøres. At strafferammen er op til to år er jo for at signalere, at arbejdsmiljøet skal tages alvorligt, og for at kunne bruge bestemmelsen i helt ekstraordinære tilfælde,« siger Karoline Klaksvig til Avisen.dk.