Fagfolk skeptiske over for Foghs plan for demokratisk opdragelse

Regeringens planer om at imødegå radikalisering ved hjælp af undervisning i demokrati og medborgerskab modtages med skepsis blandt fagfolk. Planen er naiv, ensidig og tager ikke fat om nældens rod.

Regeringens planer om at bekæmpe radikalisering ved at skole unge i demokrati, møder massiv modstand fra flere af dem dem, der skal føre planen ud i livet i praksis. Blandt kritikkerne er leder af Fædregruppen på Nørrebro, Khalid Alsubeihi. Han har daglig kontakt til de unge, der er i risikozonen for at blive radikaliseret, og han forventer ikke, at planen lykkes.

»Det er vanvittigt, at unge der i forvejen er vokset op i landet, skal opdrages med samfundets spilleregler. De ved alt for godt, hvad demokrati er. Men de oplever en forskelsbehandling, og derfor viser de deres utilfredshed ved at blive radikaliseret eller kriminelle. Der er ikke behov for undervisning. Der er behov for, at man tager deres vrede alvorligt,« siger Khalid Alsubeihi og fortsætter:

»Der er virkelig mange unge, der går religionens vej, og det bliver vi nødt til at imødekomme. Hvis vi ikke gør det, går de i stedet på nettet og bliver vildledt af falske lærde med politiske dagsordner.

Derfor skal vi møde de unge på gadeplan og lade andre moderate, muslimske unge tage diskussionen med dem, der har ekstreme holdninger,« mener lederen af Fædregruppen på Nørrebro.

Fejrer grundloven
På Abildgårdsskolen i Vollsmose, der har 94 procent to-sprogede elever modtager skoleleder Allan E. Feldskou også planerne med blandede følelser. Han mener dels, at man efterhånden har spændt buen for, hvad folkeskolen skal tage sig af. Men samtidig anerkender han, at debatten om og især forståelsen af demokratiet er vigtig.

»Især er træningen i, hvordan man får medindflydelse vigtig. Og det skal vi have mere af. På vores skole fejrer vi hvert år grundloven, hvor jeg holder en tale om magtens tredeling, og det er vores elever meget optaget af. Men jeg synes planerne slår fejl, hvis undervisningen kun har som målsætning at forhindre terrorisme,« siger Allan E. Feldskou.

Kritisk dialog
Under åbningstalen i Folketinget tirsdag meddelte Anders Fogh Rasmussen, at man vil forebygge terrorisme og radikalisering ved at undervise indvandrere og flygtninge, der modtager undervisning på de danske skolebænke, i demokrati og danske værdier. Det samme gælder landets imamer. Endnu har man ikke i Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet konkrete anvisninger på, hvordan undervisningen skal udmønte sig.

Men undervisningsminister Bertel Haarder, forestiller sig, at man i skoleregi tager dialogen med de unge mennesker, der bevæger sig på vildspor.

»Det er vigtigt, at vi møder unge med ekstreme holdninger med en kritisk dialog, inden de gør skade på sig selv. Eksempelvis har Naser Khader fortalt, at han blev demokrat dengang hans skolekammerater og lærere overbeviste ham om, at hans holdning til homoseksuelle ikke var acceptabel. Derfor er det vigtigt, at vi står værn om vores værdier og tør tage diskussionen,« siger Bertel Haarder(V), og nævner blandt andet regeringens planer om at lave Demokrati-kanon, som inspirationskilde til dialogen.

Imamernes rolle
Torben Rugberg Rasmussen, lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, ser essentielle vanskeligheder i, hvordan regeringens planer skal komme til udtryk i undervisningsmiljøerne. Og så hæfter han sig især ved imamernes rolle.

»Fogh har tidligere afvist en dansk uddannelse af imamer. Men er det i virkeligheden det, han er ved at genopfinde? Jeg kan godt forstå, at man vil tage imamerne med på råd. Men det skal ikke være ideologisk og politisk meningskontrol. I stedet burde man opfordre imamerne til at møde de unge i en moderne islam, der forholder sig til de unges virkelighed. På den måde kan man måske give de unge et alternativ til jihadisme,« siger Torben Rugberg Rasmussen.