Godmorgen og velkommen til endnu en hed sommerdag.
Nyhedsdagsordenen er præget af blandt andet cykeltyverier, Talebans position i Afghanistan efter USAs exit, fagbevægelsens krav om betaling for hjemmearbejdspladser og selvfølgelig også coronapandemien.
Det sidste dog ikke kun for det negative. Frankrig, som har været hårdt ramt og senest har indført obligatorisk vaccination for sundhedspersonalet, kan i dag glæde sig over, at man igen kan komme op i Eiffeltårnet, der har været lukket siden efteråret 2020. Der er dog begrænsninger på, hvor mange der må besøge tårnet hver dag.
Først de nyeste coronatal. Torsdag blev der registreret 1.141 nye coronasmittede. 51 coronapatienter var indlagt på danske sygehuse. Antallet af dagligt smittede var dermed for tredje dag i træk over 1.000.
I eftermiddag offentliggør Udenrigsministeriet, som man gør det hver fredag, de nye rejsevejledninger, hvilket nok vil blive imødeset med spænding af dem, som har planer om at holde ferie i udlandet.
Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:
Fagbevægelsen kræver, at arbejdsgivere betaler for hjemmearbejdsplads
Ved de næste overenskomstforhandlinger i 2023 kan arbejdsgiverne se frem til at blive mødt med krav om betaling for udgifter til lys, vand, varme og kvadratmeter til medarbejdere, der på den anden side af coronakrisen fortsætter med at arbejde hjemmefra, skriver Jyllands-Posten.
Kravet kommer fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
»Arbejdsgiverne får jo stillet noget plads til rådighed i folks hjem. Der har jeg den ideologiske holdning, at det skal folk kompenseres for sammen med forbrug af strøm, vand og så videre. Der er arbejdsgivere, som allerede er i gang med at afvikle kontorkvadratmeter, og de penge, som arbejdsgiverne sparer på det, skal medarbejderne selvfølgelig have del i,« siger Morten Skov, næstformand i FH, til avisen.
Flere store danske virksomheder har allerede tilbudt medarbejderne, at de fortsat kan arbejde hjemmefra. Således har 80 procent af Danske Banks godt 22.000 medarbejdere for eksempel valgt at arbejde hjemmefra i en eller flere dage om ugen fremover. Banken giver medarbejderne 8.000 kroner til indretning af hjemmekontoret, mens andre arbejdsgivere blot tilbyder muligheden.
Kulturlivet efter nye EM-smittetal: Burde Roskilde Festival have været afholdt?
De fodboldkampe ved det netop afsluttede EM, der blev spillet med op til 25.000 tilskuere i Danmark, blev ikke årsag til en voldsom spredning af corona, en såkaldt supersprederbegivenhed, og det rejser nu tvivl om, hvorvidt coronarestriktionerne i kulturlivet er rimelige, skriver Politiken.
»Det er en frustrerende positiv nyhed,« siger Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, som repræsenterer danske festivaler og spillesteder.
Han mener, at når EM-begivenhederne havde så lav smitte, kunne mange af de danske festivaler også have været afviklet. De blev som bekendt underlagt restriktioner, der har betydet, at festivalerne er søgt mod alternative versioner såsom dagfestivaler med væsentlig færre gæster, mens andre festivaler helt har måttet aflyse.
Men eksperterne er uenige om, hvorvidt det ville have været en god idé at afholde de store festivaler i stedet for at aflyse dem.
Hver femte københavner har fået stjålet en cykel inden for et år
Hver femte københavnske cyklist har inden for de seneste 12 måneder fået stjålet en cykel, viser kommunens egen undersøgelse, skriver Berlingske.
»Det er foruroligende, og det bekræfter, at vi har behov for, at politiet er mere aktive i det her arbejde. Det handler om i langt højere grad at få deres opklaringsprocent op, for den er ekstremt lav,« siger Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, der mener, at politiet ikke prioriterer cykeltyverier i tilstrækkelig grad.
For Anna-Sofie Solstad Zahl på Vesterbro er det sket to gange, og det er ovenikøbet gået ud over familiens helt nødvendige ladcykel.
»Da vi købte den, troede vi egentlig godt, at vi kunne have den for os selv, men det kan vi ikke. Og vi synes, det er et kæmpe problem, at det åbenbart er umuligt at have en ladcykel i København,« siger hun.
Særtillæg har trukket bruttoløn for sygeplejersker op over 41.000 kroner
Landets sygeplejersker har et efterslæb på grundløn, men har til gengæld i tidligere lønforhandlinger fokuseret på højere tillæg og særydelser, forklarer eksperter til Berlingske. Og derfor rammer den gennemsnitlige bruttoløn for en sygeplejerske i regionerne godt 41.000 kroner, viser en lønstatistik.
Sygeplejerskerne, der i øjeblikket strejker for at få hævet lønnen, afviser kategorisk, at man kan bruge det tal til at sammenligne med andre faggrupper – og fastholder, at de vil have højere grundløn.
Mandag meddelte Dansk Sygeplejeråd (DSR), at de fra 10. august vil optrappe konflikten. Strejken påvirker allerede sundhedsvæsenet landet over.
»Det kan bestemt mærkes. Det er mange patienter, det går ud over, og det er selvfølgelig til stor gene for de patienter, som må vente på deres operationer og behandlinger,« siger Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og chefforhandler for arbejdsgiversiden i overenskomstforhandlingerne.
Taleban tager over og ødelægger infrastrukturen i Afghanistan
Den afghanske islamistiske bevægelse Taleban ved nøjagtig, hvad man skal ramme, så det gør rigtig ondt.
Infrastruktur og internet og dermed forbindelseslinjerne mellem de små og store samfund i Afghanistan er det, Taleban slår hårdt ned på.
To ting, der ikke alene har bundet samfundet sammen, men som også har givet afghanerne mulighed for at finde ud af, hvad der foregår rundt om i landet – og verden for den sags skyld.
Dermed klippes forbindelseslinjerne, og Afghanistan glider langsomt ned i det mørke, det befandt sig i før den amerikanske invasion af landet i 2001 efter terrorangrebene mod New York og Washington 11. september 2001, skriver Kristian Mouritzen, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, i en analyse.
Det skete i dag for længe siden:
1661: I Stockholm udstedte den svenske bankmand Johan Palmstruch de første pengesedler i Europa, kaldet kreditivsedlar.
1951: I USA udkom romanen »The Catcher in the Rye« skrevet af J.D. Salinger. På dansk får klassikeren navnet »Forbandede ungdom«.
