Færre unge går efter studenterhuen

Færre unge vælger det almene gymnasium, mens flere søger mod erhvervsskolerne og handelsgymnasiet. Det er stik imod de senere års tendens.

Mekanikerelever på TEC, Teknisk Erhvervsskole Center, i Hvidovre. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Unge flygter ikke længere fra uddannelser, hvor man skal bruge svensknøgle og loddekolbe i stedet for antologier og ordbøger. For udviklingen er vendt: De almene gymnasier får i år færre ansøgere efter års ubrudt fremgang. Samtidig oplever erhvervsskolerne fremgang, efter at de unge i adskillige år har holdt sig på lang afstand af praktiske og håndværksmæssige uddannelser.

Tal fra Rektorforeningen og fra fire ud af fem regioner viser, at færre unge søger de almene gymnasier og HF – også når man tager højde for, at ungdomsårgangene bliver mindre. Samtidig melder Danske Erhvervsskoler om fremgang til de tekniske erhvervsuddannelser, EUX og handelsgymnasiet, mens der omtrent er status quo for det tekniske gymnasium og de merkantile erhvervsuddannelser.

Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri (DI) håber, at tallene vil være det første udtryk for, at unge ikke vælger det samme, som alle de andre gør.»Det er måske udtryk for, at gymnasiet ikke længere er det bevidstløse valg. Det er jo det, det handler om. Selvfølgelig skal unge stadig vælge det almene gymnasium, men de skal gøre det, fordi det passer til dem selv. Den lemmingeeffekt, hvor de vælger, hvad de andre vælger, er måske faldende. Det er glædeligt, selv om det selvfølgelig er for tidligt at sige, om det er en tendens,« siger Charlotte Rønhof.

Unge og forældre lytter til politikerne

I slutningen af februar landede alle partier undtagen Enhedslisten en ambitiøs erhvervsskolereform, som blandt andet indfører adgangskrav til erhvervsskolerne, talentspor og mere undervisning. Ønsket var at styrke uddannelser, der i de senere år i høj grad er blevet fravalgt af de unge, der kommer fra folkeskolen. Sidste frist for de unges valg af ungdomsuddannelse var 15. marts, så den nye reform har næppe fået den store betydning for deres valg, men de politiske signaler har stor betydning, lyder det fra erhvervsskolerne.

»Vi er rigtig glade for, at udviklingen er vendt. Jeg tror, at debatten om erhvervsuddannelserne og det politiske budskab om, at vi skal leve af viden og produktion, har gjort indtryk på både unge og forældre. Vi kan se på tallene, at der faktisk bliver lyttet til de centrale meldinger. Dét, som politikerne og meningsdannerne siger, betyder rigtig meget, og de unge har overvejet uddannelsesvalget noget mere,« forklarer Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler.

Snobberi og skraldespand

Fravalget af erhvervsskolerne har ellers været markant i flere år. I 2001 valgte 32 procent af de unge, der forlod grundskolen, en erhvervsuddannelse, mens tallet var faldet til 19 procent sidste år. I samme periode steg andelen, der valgte en gymnasial uddannelse, fra 59 til 74 procent. Udviklingen er blevet begrundet med blandt andet snobberi og akademisering, ligesom mangel på praktikpladser har virket afskrækkende på mange unge. Samtidig er erhvervsskolerne blevet opfattet som »en skraldespand«, fordi de har skullet rumme mange af de unge, som man havde vanskeligt ved at placere.

Uddannelsesordfører Lene Espersen (K) er godt tilfreds med den nye tendens, men hun mener stadig, at der er behov for at indføre adgangskrav til gymnasierne.

»Der er meget, der tyder på, at det går i den rigtige retning. Det er et skifte, og det er meget glædeligt, hvis flere vælger den erhvervsrettede vej, selv om vi har endnu større ambitioner med reformen. Jeg synes dog stadig, at vi har behov for at gøre mere for at løfte kvaliteten på gymnasierne og sikre, at de unge er klar over, hvilke krav der stilles til dem på gymnasierne. Selv om det virker, som om tingene går i den rigtige retning, er vi stadig optagede af, at der stilles højere krav i gymnasiet,« siger Lene Espersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini (S), der er bortrejst.

Glæde blandt gymnasierektorerne

På de almene gymnasier græder man tørre tårer over, at den klassiske studenterhue med det røde bånd ikke længere trækker i helt så mange unge som tidligere. Rektorforeningens egne foreløbige tal, som er baseret på gymnasieskolernes søgning 15. marts, viser en tilbagegang i søgetallet på 3,9 procent. Hvis man tager højde for den mindre ungdomsårgang, er det et fald på 2,0 procent. Aktuelle søgetal fra fire af landets fem regioner bekræfter tendensen med færre ansøgere til gymnasierne, mens Region Sjælland endnu ikke har tallene klar.

»Det ser ud til, at tallet er stabiliseret med en lille tilbagegang. Det er en ny tendens, og det er glædeligt og fornuftigt, hvis de unge har fået øjnene op for, at der er flere muligheder end det almene gymansium. De senere års udvikling har man kunnet tolke som, at en del unge valgte det almene gymnasium, fordi de ikke var opmærksomme på de andre muligheder. For os er det vigtige, at de unge efter 9. klasse kommer i gang med en ungdomsuddannelse, som de er motiveret for,« siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Rektorforeningen.

Stor forskel på popularitet

Trods den generelle tilbagegang afslører søgetallene for de enkelte gymnasier dog meget store forskelle på gymnasiernes popularitet. I hovedstadsområdet strømmer unge fortsat mod et gymnasium som Gefion, der nu er Københavns mest søgte gymnasium, mens der til gengæld er stor tilbagegang for mange af gymnasierne på den københavnske vestegn.

»Vi skal ikke holde liv i gymnasierne for at bevare nogle bygninger, men på Vestegnen skal vi selvfølgelig være opmærksomme på den sociale mobilitet. Det er ærgerligt, hvis der er unge, der kunne tage en gymnasial uddannelse, som bliver skræmt væk, fordi der har været en debat om, at for mange unge går i gymnasiet. Det ville være en skam af hensyn til den sociale mobilitet,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Et gymnasium som Hvidovre, tidligere Avedøre Gymnasium, har i år kun 64 ansøgere til seks 1.g.-klasser mod 97 ansøgere i 2013, og på gymnasiet venter man spændt på fordelingen af de unge, da der i øjeblikket mangler elever til tre en halv 1.g-klasser. Et er nemlig, hvad de unge selv ønsker, noget andet er, om der er plads til dem på ønskegymnasiet, og et fordelingsudvalg skal fordele de unge mellem regionens gymnasier. De unges bopæl i forhold til gymnasiet er afgørende for fordelingen.

»Vi er ikke nervøse lige nu. På sigt er det ikke nogen rar situation at være i, og vi ville helst have, at vores elever har søgt os og ønsket at gå her. I fremtiden kan det blive skrøbeligt. Men statistikkerne fra Undervisningsministeriet viser, at vi ligger i topti for vores evne til at løfte eleverne i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Så vi har evidens for, at vi er en god skole med samfundsnytte,« siger vicerektor Peter Bech Sørensen fra Hvidovre Gymnasium.