Færre unge bliver idømt ungdomssanktion

Trods forbedringer i 2007 bliver den pædagogiske straf til unge under 18 år, ungdomssanktionen, stadig brugt mindre.SF er klar til at skrotte den og starte forfra.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun 59 unge blev sidste år idømt en ungdomssanktion - det særlige to-årige behandlingsforløb for unge under 18 år, der begår alvorlig kriminalitet. Brugen af den alternative strafform, der skulle få kriminelle unge på ret køl igen, er hermed fortsat nedad. I 2007 blev der idømt 102 ungdomssanktioner, og siden da er antallet skrumpet år for år.

I 2007 vedtog politikerne ellers en række ændringer, der skulle forbedre forløbet - og regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at de vil udbrede brugen af ungdomssanktion.

Ifølge Britta Kyvsgaard, leder af Justitsministeriets Forskningskontor, kan der være flere forklaringer på nedgangen.

»Kriminaliteten er faldet mere blandt de 15-årige end blandt de 16- og 17-årige, og vi ved, at ungdomssanktionen bruges hyppigst for de yngste. Men der er mange hypoteser. Det kan være, at det handler om økonomien. Ungdomssanktion er dyrere end et fængselsophold, så måske indstiller kommunerne sjældnere til ungdomssanktion. Det kan også være, at man tænker, at man ikke får noget ud af det. Indtil videre har vi ikke kunnet pege på, at ungdomssanktioner er en stor succes i forhold til recidivet,« siger hun og tilføjer, at forskningskontoret er i gang med en ny evaluering af effekten af sanktionen, der ventes klar næste forår.

Forstander Lars Emil Andersen fra Region Midtjyllands sikrede døgninstitution Grenen forstår godt, hvis kommunerne er tilbageholdende:

»Når vi har et højt tilbagefald til kriminalitet, så kan jeg godt forstå, hvis kommunerne ikke ser ungdomssanktion som et fornuftigt svar. Min primære forklaring på, at det går så galt, er, at vi ser alt for mange forløb, der ikke er tilrettelagt ordentligt. De unge er på én institution i fase et og en anden i fase to, og intet er koordineret,« siger han.

Hos Socialstyrelsen peger fuldmægtig Annie Gaardsted Frandsen fra Vidensteam Kriminalitet på, at en Rambøll-evaluering i foråret dokumenterede, at hvis kommunerne overholder de nye regler for bl.a. at have en koordinator, der mindst ugentligt er i både telefonisk og personlig kontakt med den unge, så er der større sandsynlighed for, at den unge er i uddannelse eller beskæftigelse, når ungdomssanktionens to år er gået.

Unge vil hellere i fængsel

De unge lovbrydere selv ser dog ikke nødvendigvis ungdomssanktionen som en fordel, fortæller formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn.

»Nogle unge føler, at de bliver lidt omklamrede af systemet. De vil hellere have det overstået med en kortere fængselsdom, for så har de udstået deres straf, i stedet for at de føler, at de skal igennem et længere pædagogisk forløb,« siger han og tilføjer, at det også skaber modvilje, at den tid, de unge har siddet varetægtfængslet, ikke bliver trukket fra ungdomssanktionen, som det gør, hvis de bliver idømt fængsel.

Ifølge fuldmægtig Anni Gaardsted Frandsen er det dog ikke en forudsætning, at den unge selv er motiveret.

»Et af formålene med første fase på den sikrede institution er netop at få motiveret de unge. Det kan godt se ud, som om der er fordele ved en ubetinget dom, fordi det er hurtigere overstået, men man bliver nødt til at se det som to forskellige sanktionsformer. Den ene er mere regulær straf, mens ungdomssanktionen er socialpædagogisk behandling målrettet de unge, der har behov for et lidt længere forløb,« siger hun og peger på, at ungdomssanktionen står kortere tid på straffeattesten end en ubetinget frihedsstraf, hvilket kan være en motivationsfaktor.

Et skrig til politikerne

Forstander Lars Emil Andersen fra Grenen kalder det lave antal ungdomssanktioner et »skrig til politikerne« om, at den tidligere lovændring ikke var stærk nok - der er brug for flere ændringer, mener han og peger på tre konkrete anbefalinger: De unge bør tilbringe de første to faser af sanktionen på samme institution. Institutioner bør godkendes af ministeriet, og der skal være krav til det indhold, de unge bliver tilbudt. Og de unge bør uanset hvad ikke kunne smides ud, så deres forløb ikke brydes op af institutionsskift.

Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, holder fast i, at ungdomssanktionen skal bruges mere, og han er lydhør over for forstanderens forslag. Hos SF er retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Dehnhardt Lorentzen, klar til helt at skrotte den nuværende ordning for at lave noget nyt og bedre.

»Vi har så dårlige erfaringer med ungdomssanktionen. Der skal noget radikalt anderledes til. Vi skal have de her unge bragt på ret køl igen, og det er nærmest det modsatte, der sker. Jeg kan forestille mig, at der skal kobles en mentor-tankegang på. Det peger flere fagfolk på,« siger hun, men spår samtidig, at ændringer næppe vil blive gennemført, inden den nye effektevaluering er klar næste forår.