Færre ulykker, men større utryghed på to hjul

Antallet af cyklister, der kommer til skade i København, var i 2015 rekordlavt. Alligevel cykler færre i den københavnske trafik – blandt andet fordi de oplever det utrygt.

Andelen af københavnere, der cykler, faldt fra 45 procent i 2014 til 41 procent i 2015, bl.a. fordi mange oplever det utrygt at cykle i den tætte trafik. Foto: Torben Klint Fold sammen
Læs mere

Omkring 300.000 københavnere svinger sig hver dag op på cyklen og hjuler gennem byen til arbejde, studie eller noget tredje.

Ud af dem registrerede politiet i 2015 129 ulykker, hvor en cyklist havnede i asfalten med alvorlige følger. Det er færre end året før, hvor 151 cyklister blev en del af den kedelige statistik som tilskadekommen i hovedstadstrafikken, og betydeligt færre end to år tidligere, i 2012, hvor tallet hed 172 tilskadekomne cyklister i København.

Det burde være glædelige nyheder for cyklisterne i hovedstaden, ikke desto mindre er andelen af cyklende københavnere faldet i samme periode - fra 45 procent i 2014 til 41 procent i 2015.

Det fremgår af den Cykelredegørelse, som Københavns Kommune udgav tidligere på året. Cykelredegørelsen er bl.a. baseret på tal fra kommunens cykelregnskab, som afslører, at en af grundene til, at færre københavnere hopper på cyklen, er at de føler sig utrygge til jernhest i den københavnske trafik.

Det kan man nikke genkendende til hos Cyklistforbundet.

»At antallet af ulykker er faldet, samtidig med at flere oplever utryghed, viser med al tydelighed, at der er stor forskel på den reelle tryghed og den oplevede tryghed,« siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

»Københavns Kommune har lavet en udregning, der hedder, at man statistisk skal cykle i 2800 år, før man kommer ud for en ulykke. Men når det så er sagt, ER der strækninger, hvor der specielt i myldretiden er meget proppet og bestemt et behov for mere plads til cyklisterne. Men det er jo en nød, der er svær at knække, for der er jo kun den plads, der er, og skal man give mere til nogen, er man nødt til at tage fra andre ,« siger Klaus Bondam.

Han peger på, at der dog findes ruter gennem byen, hvor der er mere albueplads end på andre.

»Mange af os er vanemennesker, der kører den vej, vi plejer. Jeg kender det også fra mig selv - første gang jeg cyklede ad Cykelslangen, var det sådan en »gud ja, den vej kan da jeg også køre« oplevelse,« siger han og tilføjer, at Inderhavnsbroen og den kommende cykelbro over havnen for enden af Vester Voldgade forhåbentligt vil kunne tage noget af presset af Langebro og Knippelsbro.

God stil på cykelstien

Udover for lidt plads er det ifølge cykelregnskabet især et manglende hensyn fra andre cyklister, der gør, at nogle københavnere vælger jernhesten fra.

»Man skal passe på med at sammenligne sig med andre lande, men det er mit indtryk, at vejvreden eller i dette tilfælde cykelstivreden til dels handler om, at vi i Danmark har en tilbøjelighed til at holde på vores ret, som man ikke i samme omfang har i for eksempel Berlin«, siger Klaus Bondam og remser alle de mange forskellige typer cyklister i byen op - dem på racercykel, dem på ladcykel, dem på bedstemorcykel, børn.

»Der kørte på et tidspunkt en kampagne, der hed God Stil på Cykelstien. Den slags er vigtigt, for det sætter fokus på, at der netop skal være plads til os alle. Og det handler i høj grad om en adfærdsændring,« siger han.

»Jeg tror på, at man kommer rigtigt langt med at smile og se andre folk i øjnene og kommunikere venligt i stedet for aggressivt. Selv om man måske har retten på sin side, er man nødt til at starte med sig selv og sin egen adfærd som cyklist.«

Ombygning af vejkryds

Københavns Kommune har udarbejdet en oversigt over de vejkryds i København, hvor der i perioden 2011-2015 er sket flest ulykker, hvor cyklister har været involveret (se grafik).

Ifølge Søren Troels Berg, fagkoordinator for Trafiksikkerhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, er kommunen meget opmærksom på at anlægge både veje og vejkryds i København, så trafikanter er så sikre som muligt. Og i ni ud af de ti nævnte kryds i grafikken er krydset enten bygget om eller ombygningsplaner er på vej for at gøre det mindre farligt at passere igennem det.

Bl.a. blev det i 2014 gjort muligt for cyklister at køre imod kørselsretningen på Bremerholm, ligesom der er planer om at ændre krydset Ørestads Boulevard / Grønjordsvej fra den nuværende rundkørsel til et mere sikkert signalreguleret kryds.

Søren Troels Berg skriver i en mail til Berlingske, at selv om vejinfrastrukturen kan hjælpe til bedre oversigtsforhold m.v., kan Københavns Kommune ikke gøre det alene.

»I sidste ende er det trafikanternes adfærd, der afgør, hvor sikkert det er at færdes i trafikken. Den enkelte trafikant skal have fokus på vejen og forsøge at aflæse medtrafikanterne, for på den måde kan rigtig mange ulykker afhjælpes«.

Soloulykker registreres sjældent

Selv om antallet af cyklister, der kommer til skade i trafikken, er faldet, skal man tage tallene fra Trafiksikkerhedsplanen med et temmelig stort gran salt. For statistikken omhandler kun de tilfælde, hvor ulykker er blevet registreret hos politiet. Som der står i rapporten, er »eneulykker og ulykker mellem to eller flere cyklister stærkt underrepræsenteret i opgørelsen«.

»Der er uden tvivl et stort mørketal,« siger Klaus Bondam.

»Vi har i Cyklistforbundet længe efterspurgt, at skadestuedata gøres obligatoriske, sådan at alle ulykker, også dem, der »kun« resulterer i et brækket kraveben pga. for eksempel et sammenstød med en anden cyklist, registreres. Det vil give en mere reel statistik og dermed et bedre grundlag for at anlægge infrastrukturen, så den er mere sikker for bl.a. cyklister,« siger Klaus Bondam.