Færre ramt af vinterdepression

Den milde vinter gør færre danskere vinterdeprimerede.

Rekordhøje vintertemperaturer har haft en skånelig effekt på de danskere, der normalt går i vinterhi med depression, skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Antallet af danskere, der beder om hjælp til et bedre vinterhumør, falder betragteligt, fortæller administrationschef Jette Balslev fra DepressionsForeningen, der står bag hjælpetelefonen på DepressionsLinjen.

- Vi har meget færre opringninger om vinterdepressioner, end vi plejer. Normalt har vi ét opkald om dagen, men denne vinter har vi nok kun haft ét om ugen, siger Jette Balslev.

Normalt rammes 200.000 danskere hvert år af vinterdepression.

Otte ud af ti, der får depressionen, er kvinder under 45 år, og den adskiller sig fra andre depressioner ved at spisetrangen stiger.

Og som om dårligt humør og konstant træthed ikke er nok, tager mange på i vægt.

- Der er eksempler på folk, som er afhængige af at gå til bageren og nærmest tømme hele forretningen, siger Henrik Dam, overlæge på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet, der i flere år har forsket i vinterdepressioner.

Trøstespisning er én måde at komme igennem vinteren på. Lysbehandling på en klinik eller køb af specielle lyslamper har også vist sig at have en dokumenteret virkning.

Men videnskabligt er vinterdepression ikke anerkendt som diagnose. Forskning peger dog på, at hjernen producerer mindre af humørstoffet seratonin og mere af sovestoffet melatonin, når det er mørkt og koldt.

Og en rekordvarm vinter med 14,2 grader som det højeste i december, giver altså bedre humør, og det ændrer et par aktuelle dage med sne ikke på.

- Vejret kan i al fald være en meget god indikator på, at ikke så mange som tidligere år har brug for hjælp, siger Henrik Dam til Nordjyske Stiftstidende.

Oven i de normalt 200.000 deciderede vinterdeprimerede årligt, kommer så de der "blot" føler sig vintertrætte.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende