Færre optaget på videregående uddannelser: Men det er »kun begyndelsen på en lang nedgang i antallet af optagne«

60.034 er i år blevet optaget på en videregående uddannelse. Det er næsten ti procent færre end i 2019. Udviklingen bekymrer såvel erhvervsliv som minister.

Efter to år med corona, hvor rekordmange i årene 2020 og 2021 søgte og blev optaget på en videregående uddannelse, er der i år blevet optaget 5.680 færre end i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

60.034 er optaget på en videregående uddannelse i år.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelserne optager samlet set 14 procent færre end i 2019.

Uddannelses- og forskningsministeren er bekymret over faldet i optaget til »vigtige fag for velfærdssamfundet«.

Efter to år med corona, hvor rekordmange i årene 2020 og 2021 søgte og blev optaget på en videregående uddannelse, er der i år blevet optaget 5.680 færre end i 2019.

Det svarer til et fald på ni procent.

Det skyldes blandt andet, at »man i forbindelse med covid-19 ekstraordinært besluttede at finansiere mere end 6.000 ekstra studiepladser, og at et bredt politisk flertal har besluttet at lukke en række engelsksprogede uddannelser«, hedder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Det er ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen derfor forventeligt, at det samlede optag er gået tilbage.

»Igen i år kan pædagoguddannelsen efterfulgt af sygeplejerskeuddannelsen byde flest nye studerende velkommen, når ansøgere 28. juli får svar på deres ansøgninger,« hedder det i pressemeddelelsen:

»Men som følge af et betydeligt fald i antallet af ansøgninger optager de to uddannelser henholdsvis 15 procent og 18 procent færre sammenlignet med 2019, og der er ledige pladser over hele landet.«

Også læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen, der er de sjette- og syvendestørste uddannelser i år, optager færre nye studerende i år.

Her er faldet på henholdsvis 11 og ti procent.

Rygraden i velfærdssamfundet

»De her meget vigtige fag er rygraden i vores velfærdssamfund, og vi kommer i år til at have mange ledige studiepladser særligt på sygeplejerskeuddannelsen. Det er dybt bekymrende,« siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S):

»Der er allerede nu problemer med at få besat mange af de ledige stillinger på området, så vi har brug for flere nye studerende.«

Ministeren vil derfor »indkalde de faglige organisationer og uddannelser til en alvorlig drøftelse af, hvad vi i fællesskab kan gøre for at vende udviklingen«.

Det ser værre ud, end jeg havde frygtet,« tilføjer formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor på Absalon, Camilla Wang.

»Dybt problematisk«

Udviklingen med færre optagne i det hele taget i år bekymrer Dansk Erhverv.

»Manglen på arbejdskraft er et af de altoverskyggende problemer for dansk erhvervsliv. Vi er derfor meget bekymrede over, at færre unge bliver optaget på en uddannelse,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm:

»Optagstallene er den krystalkugle, hvor vi kan se, hvor mange uddannede medarbejdere virksomhederne kan få adgang til i fremtiden. Mindre optag betyder færre dygtige medarbejdere, og det er dybt problematisk, da vi allerede i dag har meget stor mangel arbejdskraft.«

Ifølge Mads Eriksen Storm falder antallet af unge de kommende år, »så når vi ser lavt optag i år, så er det kun begyndelsen på en lang nedgang i antallet af optagne«.

Hjælp til de afviste

Knap 80.000 har søgt ind på en videregående uddannelse i år.

Heraf har 7.507 kvalificerede ansøgere fået afvist deres ansøgning.

Dertil kommer, at 8.509 ansøgere ikke levede op til adgangskravene.

»Alle afviste kvalificerede ansøgere vil blive kontaktet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med et tilbud om vejledning hos Studievalg Danmark. Her kan de blandt andet få vejledning om de ledige studiepladser,« oplyser ministeriet.

Færre uddannelser på engelsk

Ifølge ministeriet kan faldet i optaget »desuden forklares med, at der i 2022 er reduceret betragteligt i antallet af studiepladser på engelsksprogede uddannelser som følge af en bred politisk aftale fra 2021, der havde til formål at få SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere under kontrol«.

Ud over velfærdsuddannelserne til blandt andet sygeplejerske og pædagog er der også stor opmærksomhed omkring de såkaldte STEM-uddannelser.

STEM står for står for science, technology, engineering og mathematics.

På STEM er optaget faldet med ti procent i forhold til sidste år.

Men »det største fald fra 2019 til 2022 ses på STEM-erhvervsakademiuddannelser«, hedder det, »hvor 426 færre er optaget i år end i 2019, svarende til et fald på 15 procent«.

Faldet inden for STEM skyldes ikke mindst de færre engelsksprogede uddannelser.

En udvikling, som rektor på Københavns Erhvervsakademi KEA beklager.

»KEA kunne have haft et endnu bedre optag og dermed en endnu bedre forsyning af stærkt efterspurgte medarbejdere til det danske arbejdsmarked, hvis vi stadig havde de engelsksprogede uddannelser. Derfor er det beklageligt, at KEA samlet set må sænke optaget med syv procent,« siger rektor Steen Enemark Kildesgaard.

Kvinder udgør i år 33 procent af de optagne på STEM-uddannelserne, hvilket er en fremgang på et procentpoint i forhold til 2019.