Færre naturbørn pr. årgang

Kun en fjerdedel af danske børn er ude i naturen hver dag. Men børneforsker mener, at legepladser, der udfordrer motorik og fantasi, er gode alternativer.

Ulla Rode, barnebarnet Anna og datteren Charlotte Baltzer Rode har et noget tættere forhold til naturen end de fleste. De er ude i den hver dag, og får dagligt nye oplevelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Børn er kun halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre var i deres barndom, og markant mindre end deres forældre da de var fem til 12 år.

Da morfar var dreng færdedes 59 pct. af hans jævnaldrende i naturen hver dag, og 42 pct. af forældregenerationen tumlede sig dagligt i det fri, mens kun 26 pct. af dagens børn gør det.

Men både bedsteforældre og forældre mener, at naturen har stor betydning for børnene - hele 91 pct. af forældrene siger, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at deres børn får naturoplevelser.

Det fremgår af en rapport, Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af Gallup-interviews med 1.012 i bedsteforældregenerationen og 1.022 i forældregenerationen.

Positiv indflydelse

Begge voksengenerationer mener i høj grad, at barndommens naturoplevelser har haft positiv indflydelse på deres liv og på, hvordan de bruger naturen som voksne. Og både bedsteforældre og forældre siger da også, at de ville tage børnene mere ud til skov og strand, hvis ikke de selv arbejdede så meget, og hvis børnene var mindre optaget af computere, elektroniske spil og TV, (81 pct.).

Børnene er også længere tid i institutionerne (52 pct.), og går til flere organiserede aktiviteter, (40 pct.). Til gengæld kommer børnene mere ud i naturen med institutionerne, anfører 62 pct. Og så ville 61 pct. af bedsteforældrene tage børnene mere med ud i naturen, hvis de boede nærmere.

Rapporten afslører, at når børn kommer ud i naturen, er deres hyppigste aktiviteter at lege, (57 pct.), at bade , (50 pct.), gå eller cykle en tur, (47 og 42 pct.), eller spise, klatre i træer, undersøge naturen, dyrke sport eller lufte hund.

Haver erstatter skoven

Professor, dr. phil. Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Pædagogiske Universitet siger, at undersøgelsen ser dramatisk ud, men at man skal se lidt nuanceret på den.

»Den er en bekræftelse af det, man godt ved, og den afspejler det liv, vi lever. Vi har fået organiseret os sådan, at naturen er rykket tættere på, fordi vi nu har fået haver eller i hvert fald grønne områder i vores nærhed, og så er legepladserne kommet stort igen, fordi mange unge familier med børn vælger en new yorker-tilværelse på f.eks. Nørrebro,« siger Ning de Coninck-Smith, der forsker i skolens og barndommens historie.

Udfordrer motorikken

»Moderne legepladser udfordrer både motorikken og fantasien, de er tematiske og udviklende, og selv om børnene måske ikke kommer ud i den vilde natur, har de fleste dog fået lettere adgang til at komme ud i den friske luft,« fortsætter professoren, der også peger på, at skoler og institutioner tager børnene meget ud i naturen.

»Desværre bliver der nu sparet netop på det område, og det trækker også ned, at børn ikke længere cykler eller går til og fra skole men bliver kørt, fordi trafikken er for farlig, eller der er for langt. Og endelig er man mindre tilbøjelig til at tage sine børn eller børnebørn med ud i naturen, hvis man er utryg ved den, fordi der er alt muligt kravl i den, og fordi det er for besværligt at komme derud. Og måske er man også tilbøjelig til at overdrive lidt, når man fortæller om sin barndom, for vi ved jo godt, at den bedste barndom leves udendørs,« slutter Ning de Coninck-Smith.