Færre mennesker blev dræbt i trafikken sidste år

183 cyklister, fodgængere, motorcyklister og bilister omkom i en trafikken sidste år. Det er færre end i 2016.

183 cyklister, fodgængere, motorcyklister og bilister omkom i en trafikken sidste år. Det er færre end i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Højresvingsulykker, styrt på motorcykel og sammenstød af biler.

Sidste år blev 183 personer dræbt i trafikken. Det var færre end i 2016, hvor 211 mennesker omkom.

Det viser Vejdirektoratets foreløbige opgørelse over ulykker i trafikken for 2017. Det er første år siden 2012, at antallet af mennesker, som er døde i en trafikulykke, er dalet.

På trods af at færre har måttet lade livet i trafikken, er Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, ikke tilfreds.

»Ser man over flere år, er der en tendens til, at antallet af dræbte mennesker i trafikken ikke falder i det omfang, som det burde,« skriver han i pressemeddelelsen.

Sidste år mistede 23 fodgængere, 26 cyklister, 13 motorcyklister og 100 bilpassagerer livet i en trafikulykke. I opgørelsen angives det ikke, hvordan de resterende 21 mennesker omkom.

/ritzau/