Færre melder sig ud af folkekirken

En ny opgørelse viser, at medlemsflugten fra folkekirken er aftagende. Godt 12.000 danskere forlod den statslige kirke i 2013.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne fortsætter med at forlade Den danske Folkekirke i stor stil, men tempoet på medlemsflugten er sat ned, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2013 opgav 12.212 personer deres medlemskab, et mærkbart fald i forhold til året før, hvor der blev sat rekord med 21.118 udmeldelser. Dermed er antallet af danskere, der forlader den statslige kirke, tilbage på niveauet fra 2010 og 2011.

Biskop Henning Toft Bro fra Aalborg sig over udviklingen.

»Det viser, at folket ikke har vendt kirken ryggen. Den heftige debat om vielser af par af samme køn fik flere end normalt til at forlade folkekirken i 2012. Den flugt er nu stoppet, og det er glædeligt,« siger biskoppen i en skriftlig kommentar.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det hovedsageligt er de unge, der forlader folkekirken. De 18-29-årige tegner sig for de fleste udmeldelser med 3.384. Herefter følger de 30-39-årige og 40-49-årige.

Folkekirken fik 42.716 nye medlemmer i 2013. 85 procent var nyfødte, mens en anden stor gruppe var kommende konfirmander, der stod for fire procent af indmeldelserne.

78 procent af danskerne er medlem af folkekirken.