Færre ghettoer i Danmark

Regeringen gav i 2005 kommunerne mulighed for at gøre deres ghettoer til lukket land for folk på overførselsindkomst. Det har nu tilsyneladende ført til et beskedent fald i antallet af de belastede boligområder.

Lundtofteparken er ikke længere på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Danmark har fået tre ghettoer mindre. Det fremgår af Velfærdsministeriets netop offentliggjorte liste.

»Det er positivt, at der er færre boligområdet på vores liste over udsatte områder. Vi må ikke glemme de positive historier i disse dage, hvor det hele nemt går op i brand og uro. Men at det går bedre nogle steder må ikke fjerne opmærksomheden fra, at vi stadig står overfor en kæmpe udfordring,« siger velfærdsminister Karen Jespersen (V).

Fem boligområder er ikke længere på ghettolisten, der opgøres en gang om året. Det er: Århus Vest (Århus Kommune), Lundtoftegade (Københavns Kommune), Skovparken/Skovvejen (Kolding Kommune), Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune) og Korskærparken (Fredericia Kommune). Til gengæld er to nye kommet på: Byparken/Skovparken (Svendborg Kommune) og Sønderbro (Horsens Kommune).

En ghetto er ifølge Velfærdsministeriets definition et område, hvor mindst 30 eller 40 pct. – afhængig af antallet af beboere – har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som et led i regeringens strategi mod ghettoisering blev det i 2005 muligt for kommunerne at indføre et stop for en yderligere tilflytning af blandt andet kontanthjælpsmodtagere til landets største ghettoer. Derfor udarbejder ministeriet en gang om året en liste over de største ghettoer i Danmark, som dermed tildeles retten til at afvise førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere eller indvandrere på starthjælp, hvis de søger om en bolig i de belastede områder. De udvidede udlejningsregler kaldes også »kombineret udlejning«.

Kommuner bestemmer
Formålet er at få bugt med de store boligsociale problemer og spirende parallelsamfund, der kendetegner de belastede boligområder, hvor op til hver anden beboer i den erhvervsaktive alder ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er dog op til kommunerne selv, om de vil benytte sig af de særlige udlejningsregler. Indtil videre har byrådet i fire kommuner – København, Aarhus, Odense og Slagelse – vedtaget at gøre brug af dem, men Karen Jespersen opfordrer flere kommuner til at tage i mod tilbuddet:

»De seneste ugers uroligheder i mange af landets udsatte boligområder viser endnu en gang, hvor vigtig det er at bekæmpe ghettoisering. Kommunerne spiller en afgørende rolle i indsatsen for at skabe en positiv udvikling, og mange kommuner og boligorganisationer er allerede godt i gang. Jeg vil opfordre alle kommuner til at løfte ansvaret ved at skabe en mere blandet beboersammensætning i de udsatte områder,« siger hun.

Uvis effekt
Det er først for nyligt, at de store kommuner har vedtaget at benytte reglerne for kombineret udlejning, og ifølge Uffe Andreasen, fuldmægtig i Velfærdsministeriet, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det er mulighederne for at luge ud i antallet af folk på overførselsindkomster, der har haft en effekt på antallet af ghettoer.

Siden 1. januar 2007 har Københavns Kommune i samarbejde med de boligselskaber, der udlejer boliger i hovedstadens fem ghetto-bebyggelser, benyttet sig af muligheden for kombineret udlejning. Det har indtil videre betyder, at antallet af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet er faldet med ca. en halv procent i ghettoerne. Men også her påpeger man, at det er for tidligt at drage konklusioner.