Færre elever får specialundervisning

Der bliver stadig færre elever, der får specialtilbud i folkeskolen, men blandt eksperter er der uenighed om, hvorvidt grænsen for hvor stor en andel af eleverne, der kan rummes i de almindelige klasser, er ved at være nået.

Politikere og kommuner har i flere år kæmpet med at nedbringe antallet af elever, der får specialundervisning. Det er nu lykkedes i en grad, så regeringens mål om, hvor mange elever der skal inkluderes, næsten er nået, skriver Jyllands-Posten.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 5,2 procent af eleverne i folkeskolen sidste år fik specialundervisning uden for en almindelig klasse. Målet er, at kun 4 procent får specialundervisning.

En af grundene er en lov, der trådte i kraft sidste år, om, at alle elever, som hidtil har fået op til ni ugentlige timers specialundervisning, nu skal have hjælp hele skoledagen i en almindelig klasse.

På to år er der samtidigt flyttet flere end 4.000 elever fra specialklasser til almindelige skoleklasser.

Der er uenighed blandt eksperter om, hvorvidt grænsen for hvor stor en andel af eleverne, der kan rummes i de almindelige klasser, er ved at være nået.

Niels Egelund er professor i specialpædagogik på Aarhus Universitet. Han var sidste år med til at undersøge inklusionen på folkeskolerne i 12 udvalgte kommuner. Han mener ikke, at grænsen er nået og henviser til, at lande som Finland inkluderer cirka 97 procent af eleverne.

Undervisningsministeriets tal viser, at andelen af inkluderede elever sidst i 1990erne var tæt på de 96 procent

Vi er dog tæt på grænsen for, hvor mange elever der kan rummes i skolen i dag, mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

Ifølge forskningschefen er udfordringen, at skolen ikke er klar til at rumme flere.

»At der inkluderes flere elever, end vi hidtil har gjort, er godt både etisk, altså for den enkelte elev, og økonomisk, altså for samfundet. Problemet er, at man herhjemme har forsømt at uddanne personale med specialpædagogiske kompetencer,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener, at der ud over efteruddannelse også er behov for at uddanne enkelte ansatte på hver enkelt skole, som har dybere kendskab til, hvordan man håndterer de nye elever i skolen.

»Når vi bevæger os over en grænse, hvor 92-93 procent af eleverne inkluderes, så får vi også elever i klasserne med diagnoser som ADHD, autisme og Asperger, og som er medicinerede. Over for de elever skal læreren bruge helt andre pædagogiske metoder end for resten af klassen. Og det er skolen ikke klar til i dag,« siger forskningschefen, der forklarer, at man i lande, hvor man de seneste år har inkluderet en større andel af eleverne, er længere fremme med at uddanne skolens lærere og nævner Finland som et eksempel.