Færre danskere sætter stearinlys i vindueskarmene

Lysene i vindueskarmene bliver glemt, mener eksperter i den danske besættelsestid. Men fejringen af befrielsen­ vil bestå, selv om øjenvidnerne efterhånden falder fra.

4. maj for 70. gang efter befrielsen vil bringe færre lys i vindueskarmene, end det var tilfældet for 30 år siden. Den diskrete, private fejring af frihedsbudskabet, som tidligere var en stolt tradition, er aftaget, mener ekspert i besættelsestiden Henrik Skov Kristensen.

»I dag lægger jeg mærke til, hvis der er stearinlys i vinduerne i de private hjem. Førhen lagde jeg mærke til det, hvis de ikke var der. Grunden er, at der for 30-40 år siden jo var nogen i alle familier, der havde en erindring om det, men det aftager jo i disse år,« siger Henrik Skov Kristensen, der også er museumsleder i Frøslevlejren.

Men på trods af, at antallet af personer med egne erindringer fra krigen er faldende, mener eksperten alligevel, at befrielsen er et referencepunkt i dansk historie, som aldrig vil blive glemt.

»Jeg tror ikke på, at vi som nation holder op med at markere de store mærkedage. Anden Verdenskrig bruger vi jo som et etisk fikspunkt, så det er ikke noget, vi kommer til at glemme,« siger Henrik Skov Kristensen og nævner omfanget af mindehøjtideligheden  i forbindelse med 150-året for krigen i 1864 som eksempel på, at sådanne begivenheder ikke glemmes.

Turen går til besættelsen

Historiker ved RUC Claus Bundgård Christensen er enig i, at fejringen af befrielsen ikke vil aftage. Den vil blot ændre sig.
»Vi kan roligt regne med, at befrielsen også vil blive fejret om 30 år, men måden, vi vil mindes 4. maj, vil ændre sig gradvist. Det kommer på afstand på en anden måde, men det vil stadig være noget, der optager mange,« siger han.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Sammen med tre kolleger har han netop udgivet guidebogen »Turen går til besættelsestidens København«. En bog som er blevet til med det formål at oplyse om besættelsestiden. Det er nødvendigt til den unge generation, hvis forhold til befrielsen kan risikere at gå tabt.
»Som historikere har vi en viden, som er gået lidt i glemmebogen, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at besættelsen stadig er tæt på, og at København ikke bare er en by med crossfit og skæggede hipstermænd. Der er også en masse historiske kulturspor fra besættelsen,« siger Claus Bundgård Christensen.