Færre danskere har flekstid - især i forældreårene

Andelen af danske beskæftigede med flekstid er faldet. Især i de aldersgrupper, der har mindre børn.

De fleste arbejdspladser med flekstid findes i industrien, og i Danmark har udviklingen mod flekstid været drevet af lokalaftaler. Stempeluret her er dog fra Volkswagen-fabrikken i Wolfsburg, hvor arbejderne på det tidlige skift stempler ud den 26. januar 1973. Fold sammen
Læs mere

De unge danskere skal få flere børn noget hurtigere, og de danskere, der allerede har fået børn, skal arbejde noget mere, siger regeringen.

Mere fleksibilitet i arbejdstiden kunne gøre det nemmere for os at leve op til den målsætning. Men den mulighed er faktisk blevet mindre og har været gradvist faldende gennem flere år. Stadig færre beskæftigede danskere har flekstid, og faldet er markant i de aldersgrupper, hvor der er flest småbørnsforældre.

»Hvis man spørger børnene, så siger de, at de vil være sammen med deres forældre, men børn vil også have venner og tid uden forældre. Det børnene vil have, er adgang til deres forældre, når de har brug for dem. Og det kan man ikke løse med stive arbejdstidsordninger, for man ved ikke hvornår behovet pludselig opstår,« siger professor ved Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith, som forsker i barndomssociologi.

Omkring en tredjedel af kvinderne på arbejdsmarkedet har opnået fleksibilitet ved at gå på deltid. Den andel har ligget fast i flere år, men som noget nyt går mændene nu også på deltid, som Berlingske skrev tirsdag.

I samme årrække er flekstiden faldende. Fra 2007 til 2014 er andelen af beskæftigede med flekstid faldet med fire procentpoint for både de 25-34 årige og de 35-44 årige. Faldet er størst for de yngre mænd. Det viser tal fra den årlige Arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik. Se evt. oversigten nederst i artiklen.

Flekstiden kom først ved samlebåndet

Årsagerne til faldet i andelen af beskæftigede danskere på deltid er ikke nødvendigvis, at familierne selv har fravalgt muligheden.  En af forklaringer kunne være, at der er blevet færre job i industrien.

»Det er ikke sikkert at det er almen viden, men det er især ude ved samlebåndene, man har flekstid. Næsten halvdelen af de overenskomstdækkede industrivirksomheder i Danmark har aftaler om flekstid,« siger arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Samtidig med at der er kommet færre job i industrien, er flere blevet ansat inden for privat service, hvor flekstid kun er udbredt i visse fag.

»Dele af den private servicesektor har ikke tradition for flekstid, og i visse af jobtyperne har man måske heller ikke mulighederne. Samtidig er der en ringere organiseringsgrad end i industrien og det er svært at forhandle en aftale om flekstid hjem, når man ikke har en tillidsrepræsentant. Skal man pege på, hvad der kunne give familierne en mere fleksibel arbejdstid, så kunne det være bedre organisering af arbejdspladserne i privat service,« siger Anna Ilsøe.

Forældre er man hele livet

Fleksibilitet i arbejdstid bør dog ikke kun gælde den daglige arbejdstid og handle om ugenormer eller månedsnormer. Fleksibiliteten skal udstrækkes til nye måder at fordele vores arbejdsindsats over hele afbejdslivet, mener Ning de Coninck-Smith, der ville ønske at debatten af familiepolitikken ikke så entydigt fokuserede på familier med helt små børn.

»Familiebegrebet skal udvides. Når vi taler familiepolitik lyder det ofte, som om forældreskabet stopper når barnet begynder i skole. Men det modsvarer ikke en moderne opfattelse af familielivet og forældreskabet. Barndommen er blevet længere, grænserne mellem voksenliv og barneliv går nogle helt andre steder i dag. Forældre er man hele livet og det er livsprojekt at være en familie. Derfor må vi tænke på familien i alle tænkelige kombinationer og aldre,« siger hun.

I Danmark vil et mere fleksibelt arbejdsmarked når det gælder arbejdstid dog næppe kunne tvinges igennem med centrale løsninger hverken politisk eller fra organisationerne.

»Erfaringen fra industrien viser os, at udviklingen drives lokalt. Det har været en "bottom-up-process", hvor man ude på enkelte industrivirksomheder har lavet aftaler om flekstid. Siden er de centrale organisationer fulgt med og har fået det skrevet ind i overenskomsterne, så alle virksomheder fik samme muligheder. Det skal ske lokalt, fordi alle arbejdspladser er unikke og har forskellige vilkår og muligheder, når det gælder arbejdsopgaver og medarbejdersammensætning,« siger arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe.

Historikeren og barndomssociolen Ning de Coninck-Smith har heller ikke det store håb til en politisk løsning

»Politikerne kan ikke løse det her - vi skal have erhvervslivet på banen. Familiepolitikken formes ude på arbejdsmarkedet, og der er brug for en kulturændring ude i virksomhederne. De skal indse nødvendigheden af en familiepolitik,« siger hun.

Gennem årtier har der talt om, at teknologien ville skabe et mere fleksibelt arbejdsliv. Vi kunne jo sidde derhjemme og arbejde lige så godt som inde på kontoret, fordi stadig flere opgaver blev digitaliserede.

»Hvis man gerne vil have de voksne i familien til at arbejde mere, så er digitalisering en mulighed. Vi skal jo bringe arbejdet ud til familien, i stedet for at bringe familien ind på arbejde. Men man ser altid kun på, hvordan man kan effektivisere organisationen,« siger Kent Petersen, der er formand for Finansforbundet.

Han foreslår at vi helt skal gentænke begrebet arbejdstid.

»Vi må kunne finde et andet bytteforhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver, end hvor mange timer vi er til stede. Er det overhovedet relevant at tale om hvor mange timer man leverer, eller kan vi finde en bedre målestok for arbejdsmængde,« spørger fagforeningsformanden, der er helt klar over nok ikke at have 100 procent af baglandet med på den tanke lige med det samme.

»Hvis man vil løse den udfordring, der ligger i at familierne skal arbejde mere, at færre skal på deltid osv, og når vi så samtidig gerne vil have født nogle flere børn, så må vi tænke i nogle andre modeller,« siger han.

På arbejdsgiversiden efterlyses ikke her og nu større fleksibilitet, i hvert fald ikke for arbejdstagerne

»Fra virksomhedernse synspunkt ligger der en vigtig arbejdskraft i de lønmodtagere, som har familie. Det er en meget stor del af befolkningen, og det er også en resourcestærk del af befolkningen. Men meget tyder da på, at de har den fleksibilitet, der er behov for,«  siger underdirektør Steen Nielsen, ansvarlig for arbejdsmarkedspolitikken i DI.

Han henviser til at danske familier tilsammen lægger mange timer på arbejdspladserne - både sammenlignet med andre befolkningsgrupper i Danmark og med familier i udlandet.

»Vi har I Danmark nogle af de bedste vilkår for at have familie, samtidig med at man passer sit arbejde. Vi har indrettet os meget fint og flot med barselsmuligheder både i lovgivningen og i overenskomster og aftaler. Vi har udbygget daginstitutioner, som gør det muligt at passe et arbejde samtidig med, at man har børn. Og de gode muligheder bruger folk også. Vi har en meget høj erhvervsfrekens, også i de aldersgrupper hvor man har små børn. Det matches ikke ret mange andre steder,« siger Steen Nielsen.

I 2007 havde 33 procent af de 25-34 årige flekstid. I 2014 var det faldet til 29 procent, med langt det mest markante fald for mændene, som er gået fra at 37.5 procent af de beskæftigede havde flekstid til kun 30 procent. I 2007 havde 40 procent af de beskæftigede i alderen 35-44 år flekstid. I 2014 var det faldet til 36 procent.