Færre børn kommer i SFO efter sommerferien

Landets skolefritidsordninger får færre børn at tage sig af efter sommerferien, viser en undersøgelse. Det skyldes længere skoledage som følge af folkeskolereformen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver færre at løbe om kap med på legepladsen i landets skolefritidsordninger (SFO) efter sommerferien.

Efterspørgslen på pasningstilbud er faldet i takt med, at skoledagen er blevet længere som følge af folkeskolereformen, viser en kortlægning, som Bureau 2000 har lavet for FOA.

Hvis man korrigerer for udviklingen i børnetallet er efterspørgslen faldet med 7,6 procent fra efteråret 2013 til efteråret 2014. Det viser beregninger af tal fra Danmarks statistik. Det er især de ældre børn på ni år, der bliver meldt ud, skriver FOA i en pressemeddelelse.

»Med skolereformen og de lange skoledage er børnene i SFOen i markant færre timer. De er trætte efter en lang skoledag, og det påvirker naturligvis de muligheder, som SFOerne har til at lave et godt fritidstilbud. Derfor ser vi i stigende grad, at forældrene fravælger SFOen for de ældste af børnene,« siger Birgitte Rasmussen, der er næstformand for FOAs pædagogiske sektor, i en skriftlig kommentar.

Forældrenes betaling til SFOerne er i gennemsnit faldet med ti procent fra 2014 til 2015, men det står ikke mål med den kortere tid, børnene opholder sig i fritidsordningen. Mange steder er børnenes opholdstid der faldet langt mere. FOA frygter, at der på sigt kommer en social skævvridning mellem børn med forældre, der har råd til at betale for skolefritidsordningen, og børn med forældre, der ikke har råd.

»Mange steder er SFOerne et sted, hvor børn tilbydes fritidsaktiviteter, og hvor venskaber udvikles på tværs af alder og klassetrin efter skoletid. Vi risikerer derfor en udvikling, hvor børn af forældre, der har dårligt råd, ikke får de samme muligheder for fritidsaktiviteter og venskaber, som børn af forældre, der har råd,« lyder det fra Birgitte Rasmussen.