Færger mellem Gedser og Rostock aflyses i stormvejr

Læs mere
Fold sammen

Scandlines har aflyst de to morgenafgange mellem Gedser og Rostock klokken 09 i begge retninger.

Årsagen er lørdagens stormvejr, der har skabt en for lav vandstand i Gedser.

Scandlines anbefaler rejsende at benytte den alternative overfart fra Rødby til Puttgarden, hvor færgerne sejler planmæssigt.

Færgerne forventer igen at sejle mellem Danmark og Tyskland klokken 11.15.

Scandlines aflyste fredag eftermiddag alle planlagte afgange fra både Gedser og Rostock på grund af den kraftige vind.

Også Bornholmerfærgen mellem Rønne og Ystad har lørdag morgen været ramt af aflysninger.

BNB