Fængselsbetjente advarer om radikalisering bag tremmerne

Indsatte afspores, når de burde blive afrettet, forklarer tillidsfolk i danske fængsler og arresthuse.

ARKIVFOTO: Dennis Lehmann
Læs mere
Fold sammen

Radikalisering foregår i et alarmerende omfang i danske fængsler og arresthuse.

Det billede tegner en række af Fængselsforbundets tillidsfolk i en rundspørge, som forbundet har foretaget efter de terrorangreb i København 14. og 15. februar 2015, der ifølge politiet blev begået af den netop løsladte Omar El-Hussein.

26 tillidsfolk har besvaret Fængselsforbundets rundspørge, og ti svarer, at der i større eller mindre omfang foregår radikalisering på deres tjenestested. Det drejer sig bl.a. om Statsfængslet i Vridsløselille, Anstalten ved Herstedvester, Statsfængslet i Nyborg, Arresthuset i Esbjerg og Københavns Fængsler.

»Man skal passe meget på med at stemple folk som radikaliserede,« siger Jesper Dalbye, som er tillidsmand i Statsfængslet i Vridsløselille:

»Men det er alarmerende, når indsatte ændrer adfærd over for vores kvindelige kolleger. Eller når de ændrer udseende eller bliver indesluttede og isolerer sig. Vi ser også upassende reaktioner på terrorangrebene i Europa - nogle synes, det er et hit.«

Jesper Dalbye efterlyser ligesom mange af de andre tillidsfolk, at fængselsbetjentene uddannes bedre til at håndtere den radikalisering, der kan finde sted bag lukkede døre og på gårdture.

»Vi er ikke gode nok til at spotte det. Og vi er heller ikke gode nok til at tage os af det,« siger han.

En anden af tillidsfolkene henviser også  i sin besvarelse til vinterens terrorangreb i Paris og København:

»Ved store episoder som i henholdsvis Paris og København forsøger enkelte klienter at opildne andre klienter til at øve hærværk i fængslet for på den måde at vise deres sympati. Klienterne har skrevet på vægge - 'Support IS (Islamisk Stat, red.) med videre.«

Men f.eks. Robert Demény, tillidsmand i Silkeborg Arresthus, stiller sig tvivlende over for, om der finder radikalisering sted i større omfang i danske fængsler og arresthuse, som det er sket i Storbritannien:

»Det er snarere min opfattelse, at vi taler om dybt kriminelle og dysfunktionelle unge mennesker, som skubber islam foran sig for ikke at skulle forholde sig til egne valg eller mangel på samme.«

Han påpeger, at »Silkeborg ikke ligefrem er islams hjerte«, men forklarer, at der kommer indsatte med muslimske baggrund fra Aarhus. Og at de ansatte i Silkeborg Arrest oplever, at indsatte pludselig lader skægget gro og låner koranen på biblioteket - ofte på dansk.

»Mit gæt er, at det er en form for krisebearbejdning, fordi det som muslim er enormt skamfuldt for at være kriminel. Jeg kan i hvert fald konstatere, at den religiøse vækkelse, som vi ser, er gået over hver gang,« siger Robert Demény.

Ann-Sophie Hemmingsen, som forsker i terrorbekæmpelse og militant ekstremisme ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, har analyseret de 13 terrorangreb, som har ramt Vesten de seneste tre år. Og hun forklarer fagbladet Fængselsfunktionæren, at ud af de 17 formodede gerningsmænd havde syv afsonet en fængselsstraf.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har meddelt, at Kriminalforsorgens indsats over for radikalisering skal ses grundigt efter i sømmene. Og at der på baggrund af en kommende redegørelse fra Kriminalforsorgen om problemet skal indledes drøftelser om politiske initiativer.