I flere danske fængsler jubler fanger, når nyhedsudsendelserne på TV fortæller om terror, døde amerikanske soldater og gidselhalshugninger foretaget af Islamisk Stat.

Samtidig er fængselsansatte nødt til at beslaglægge hjemmelavede symboler for Islamisk Stat, som fangerne hænger op i deres celler.

Men når de indsatte er så tydelige i deres retorik, er det knapt så bekymrende, som hvis de ikke var det. Det siger John Hatting, der er landsformand i Kriminalforsorgsforeningen, der repræsenterer de civilt ansatte i fængslerne som pædagoger og lærere.

»Vores medlemmer oplever, at indsatte råber højt og siger, at de hylder terrorister, men det er de indsatte, der udtrykker sig på en langt mere stille og alvorlig måde, vi skal være alvorligt bange for. Hos dem er det ikke bare et spørgsmål om at råbe højt på fængselsgangen, men noget de virkelig mener,« siger John Hatting.

Når indsatte åbenlyst fryder sig over terror, er det i høj grad et udtryk for vrede og ikke af religiøse årsager. Det fortalte Kim Østerbye, der er formand for fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet, tidligere i dag, og John Hatting bakker ham op:

»De indsatte udtrykker deres had til samfundet gennem kriminalitet, ved at være imod det vestlige samfund eller ved at udtrykke sympati til ekstreme bevægelser. Det er desværre en kedelig tendens, der viser, at det at sidde i fængsel kan forstærke de her synspunkter,« siger John Hatting.

Han fortæller, at Kriminalforsorgsforeningen oftere end tidligere hører om tilfælde, hvor indsatte hylder ekstreme bevægelser, provokerer og viser tegn på radikalisering.

»Vi oplever det i stigende grad, men det skal ses i sammenhæng med, at der er et større fokus på radikalisering, end der har været tidligere,« siger John Hatting og fortæller, at han ikke er overrasket over weekendens terroranslag i København:

»Nu er der en, der har gjort virkelighed af sine tanker. Det er vi virkelig ærgerlige over, men vi har sådan set kun ventet på, at det skulle ske. Det viser os, at det, at sidde i fængsel, er med til, at folk får et had til samfundet.«