Fængsel troede, terrormistænkt var en simpel tyv: Derfor kunne han flygte

Ved en fejl havde politiet registreret mistænkt international terrorist som »tyv«. Venstre Fængsel vidste derfor ikke, at der var risiko for, at han ville forsøge at flygte.

Vestre Fængsel i København, hvor det i august lykkedes en fange at flygte ved at bytte plads med en besøgende. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Det var en hel række af fejl og »en meget alvorlig sikkerhedsbrist«, som gjorde det muligt for en terrorsigtet indsat at flygte fra Vestre Fængsel ved at spadsere fredeligt ud ad hoveddøren efter at have byttet plads med en besøgende 1. august.

Det fremgår af Rigspolitiets redegørelse om den spektakulære flugt, som Berlingske har fået indsigt i.

Her viser det sig, at politiet registrerede flugtfangen, som er internationalt efterlyst af italienske myndigheder for finansiering af terrorisme, som en simpel tyv.

»Det kan på baggrund af kortlægningen konstateres, at der ikke skete korrekt udfyldelse af følgesedlen til arresten, idet politiet ikke påførte retvisende oplysninger om sigtelsen,« står der i redegørelsen fra Rigspolitiet.

Eller sagt på en anden måde: Politiet gjorde det ikke klart for Vestre Fængsel, at her var tale om en særlig type indsat.

Få dage efter flugten skulle AD have været udleveret til Italien, og han blev derfor forinden fremstillet i retten. Her skete den alvorlige sikkerhedsbrist, da politiet fik udfyldt en såkaldt følgeseddel til fængslet forkert og altså i stedet for »finansiering af terrorisme« angav sigtelsen mod AD som »tyveri«.

»Indholdet af følgesedlen til arresten i forlængelse af denne fremstilling blev imidlertid forkert udfyldt, idet følgeseddel fra den seneste fremstilling blev delvist genbrugt, hvorfor der fejlagtigt fortsat under punktet for sigtelse var angivet »tyveri«. Der var fortsat krydset af i »kan ikke vurderes« vedrørende politiets vurdering af farlighed og undvigelsesrisiko,« står der i en redegørelsen.

Derudover tjekkede Vestre Fængsel bl.a. ikke billedlegitimation på de besøgende, og det var ikke muligt at få kontakt til besøgsafdelingen, da man opdagede fejlen.

I øvrigt havde hverken fængslet eller politiet et billede af flugtfangen, hvilket besværliggjorde den efterfølgende eftersøgning.

Ifølge den europæiske arrestordre er AD efterlyst for sin forbindelse til »en transnational organisation, som deltog i voldshandlinger med henblik på terrorisme« i Syrien.

»AD var i den sammenhæng særligt engageret i at hverve nye medlemmer og finansiere Jihad Al Nusra, som sammen med andre militante grupper, herunder Daesh (Islamisk Stat, red.), begik voldelige handlinger, angreb og plyndringer på det syriske territorium (...). Endvidere skulle AD have udøvet ulovlig bankvirksomhed«.

Besøgsven fulgte frivilligt med

Flugten foregik ved, at AD fik besøg af en bekendt, »en med anden tilknytning« samt fire børn i fængslets sidste såkaldte besøgsmodul 1. august mellem 18-19.30, står der i redegørelsen for forløbet, som bl.a. er baseret på videoovervågning.

Alle de besøgende har samme efternavn som den indsatte, men de var ikke registreret som familiemedlemmer.

Da besøget sluttede 19:29, åbnede en fængselsbetjent døren. Den indsatte og den unge kvinde ud og stillede sig til venstre for udgangsdøren, og den unge mandlige besøgende stillede sig til højre ved siden af fængselsbetjenten.

De besøgende og den indsatte gik ud ad døren på samme tid med, at den unge mand fra besøgsflokken blev anvist at gå til højre mod visitationsrummet for de indsatte, »hvilket han efterkom uden indvendinger«, fremgår det.

Han blev afklædt og visiteret efter normal procedure og herefter fulgt tilbage til den fængselsfløj, hvor AD var indsat. Men da manden nåede frem til cellen, eskorteret af en fængselsbetjent, nægtede den falske indsatte at gå derind.

Her gik det tilsyneladende op for fængselsbetjenten, at noget var galt, og han forsøgte forgæves at ringe til besøgsafdelingen allerede omkring kl. 19:35. Betjenten løb derefter til besøgsafdelingen og ringede undervejs til personalet i porten og bad dem sørge for, at ingen forlod fængslet.

Alt sammen for sent.

Den mandlige besøgende og yderligere en person er sigtet for at hjælpe den indsatte med at flygte. Sagen efterforskes stadig, oplyser Rigspolitiet.

Sagen betyder ifølge redegørelsen fra Rigspolitiet, at både Rigsadvokaten, Rigspolitiet, PET og Kriminalforsorgen skal gennemgå procedurer for udveksling af informationer ved fremstilling, transport og indsættelser af arrestanter for at sikre, at noget lignende ikke sker igen.

Ifølge redegørelsen er det efter sagen blevet en regel i landets fængsler og arresthuse, at »der skal foretages kontrol af de besøgendes billedlegitimation, også når de besøgende forlader institutionen«. Fremover må besøgende heller ikke forlade institutionen, før personale, der kender den indsatte, personlig har bekræftet, at den rigtige person kommer tilbage til cellen.