På et historisk fællesmøde har beboerne på Christiania natten til mandag truffet en beslutning, der får skelsættende konsekvenser for den såkaldte fristad, som i mere end 50 år har haft autonomi på den besatte kaserne midt i København.
Christianitterne accepterer regeringens aftale om, at 15.000 kvadratmeter almene boliger opføres på området. Til gengæld tilbydes christianitterne blandt andet mulighed for at købe den del af voldområdet, som staten stadig ejer, for 67 millioner kroner. Pengene låner christianitterne med statsgaranti.
Del: