Fælden klappede: Motorcyklist kørte 223 kilometer i timen

Fartgrænse blev overskredet med 140 kilometer i timen, da motorcyklist kørte for stærkt på Midtjyske Motorvej.

(ARKIVFOTO) (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Man måtte maksimalt køre med en hastighed på 90 kilometer i timen på strækningen.

Men det var en 45-årig motorcyklist tilsyneladende ligeglad med, da han tilbagelagde en strækning på Midtjyske Motorvej.

Han trykkede i hvert fald så hårdt på speederen, at speedometeret rundede 220.

Tirsdag er manden ved Retten i Herning blevet idømt en bøde på 11.000 kroner for at have kørt 223 kilometer i timen på en del af Midtjyske Motorvej, hvor den højeste, tilladte fart var 90.

Det skriver Retten i Herning på sin hjemmeside.

Manden har erkendt at have kørt for stærkt, men ikke så stærkt.

Foruden bøden har sagen resulteret i en ubetinget frakendelse af motorcyklistens kørekortet i seks måneder.

Motorcyklens hastighed blev målt af en motorcykelpatrulje over en strækning på cirka 1280 meter.

/ritzau/