Fædre kræver ret til at kende graviditeter

Når en kvinde registreres som gravid, bør manden bag oplyses om det, mener Foreningen Far, som vil have hjælp til at forebygge konflikter om uplanlagte børn. For 22-årige Esben Hansen er en konflikt med en tidligere sexpartner om hendes tvillingedøtre blevet rigtig grim.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun kunne godt tænke sig at være ung mor. Hun var 23 år, så det skulle være snart. Hendes veninde havde allerede fået barn. Det fortalte hun ham, mens de endnu lå på lagenerne, hvor de kort forinden havde haft sex. Beskyttet sex, troede han.

»For du sagde da, at du bruger p-piller, ikke?« spurgte Esben Hansen, der af samme årsag ikke havde brugt kondom.

»Det forsikrede hun mig, at hun gjorde. Og så lagde vi os til at sove,« fortæller den 22-årige studerende fra København.

Nogle måneder senere blev han kontaktet af kvinden, som han i sommeren 2012 havde mødt på en græsk ferieø, haft sex med tre gange, men ellers ikke havde holdt kontakt med derefter. I en SMS skrev hun, at der var »risiko for«, at han var far til de tvillinger, hun ventede. Hun var ikke sikker, for hun havde også været sammen med en anden mand i den samme uge. Hun var 13 uger henne. Over abortgrænsen.

De to piger blev født i juni.

Esben Hansen har aldrig set dem, han ved stadig ikke, om de er hans børn, og han taler ikke længere med moderen. Han betragter ikke sig selv som far og ville foretrække, at han kunne få en såkaldt juridisk abort, hvor man som far kan frasige sig et faderskab, hvis en kvinde får et barn imod mandens vilje.

I Foreningen Far mener formand Jesper Lohse, at politikerne som led i en samlet familiereform kan inddrage diskussionen om fordele, ulemper og alternativer ved juridisk abort – for eksempel hvis det kan dokumenteres ved en domstol, at en kvinde har løjet og bildt manden ind, at hun ikke kunne blive gravid.

»Men man skal først og fremmest forebygge, at disse her situationer overhovedet opstår,« siger Jesper Lohse.

Endnu vigtigere er det ifølge formanden, at manden får ret til at få oplyst, hvis en kvinde venter hans barn, når graviditeten bliver konstateret. Det har en kvinde ikke pligt til at fortælle manden i dag.

»Skal man være ligeværdige forældre, har begge ret til at vide, at der er et barn,« siger fædreformanden.

Svangerskabsperioden skal bruges til konstruktivt at få aftalt, hvordan deres liv med barnet skal indrettes i forhold til familieform, samvær og økonomi. Dialogen kan eksempelvis efter australsk forbillede foregå i familiecentre, hvor forældrene kan blive vejledt sammen og med lige rettigheder som udgangspunkt, mener Jesper Lohse:

»Det handler om rettidig omhu. Jo tættere man kommer på fødselstidspunktet, jo sværere bliver det at få en ordentlig dialog i gang. Det handler om at tage diskussionerne så tidligt, vi kan, på baggrund af rolig, god og saglig rådgivning, så man får afklaret sin situation. Du vil stadig stå tilbage med en lille gruppe forældre, som ikke ønsker barnet, men langt de fleste forældre vil gerne være der.«

Undersøgte abort i udlandet

Esben Hansen ville ikke være far. Det var han slet ikke parat til. Alt imens hendes familie byggede rede og købte babyudstyr, undersøgte han, om hun kunne få en sen abort i England. Men hun ville beholde barnet. Han følte, at hun havde snydt ham. Følelsen blev ikke mindre af, at hun på sin profil på Facebook omkring det tidspunkt, hvor de sidste gang har sex, skriver, at hun drømmer om at blive gravid. At hendes æggestokke »danser« en vild dans.

»Til sidst er jeg desperat. Jeg tænker bare, hvad skal jeg gøre for at komme ud af dette her? Skubbe hende ned ad en trappe?,« fortæller Esben Hansen og lyder selv forbløffet over sine tanker.

Ligestillingsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup mener ikke, at mænd bør have ret til at vide, hvis en kvinde venter hans barn. I det mindste ikke før det er synligt, og hun tilsvarende er forpligtet til at oplyse sin arbejdsgiver herom. Det kan netop føre til, at nogle mænd får presset kvinden til en abort, og at kvinden har ret til at bestemme over egen krop, kan der ikke rokkes ved.

»Men det kan også forpligte kvinden til at indgå i et forhold som forsørger med en mand, som hun ikke ønsker at have et forhold til,« siger hun.

Karen Sjørup er derfor mere interesseret i at diskutere, om ikke mænd bør have ret til juridiske aborter. En sådan ret vil være vanskelig at indføre, erkender hun.

»Hvis mænd skal have ret til juridiske aborter, når kvinden ikke har oplyst ham om, at hun ikke bruger prævention, hvordan skal man så løfte en sådan bevisbyrde?« spørger hun selv.

»Det vigtige er, at vi skaber mulighed for, at så mange børn som muligt kommer til verden. Vi har 18.000 aborter om året herhjemme, og vi mangler børn.«

Esben Hansen henvendte sig til Statsforvaltningen for at få rådgivning om sin situation. Han fik ét råd, som kom for sent: Han kunne have beholdt bukserne på. Viser han sig at være børnenes far, må han betale det dobbelte månedlige børnebidrag, til børnene bliver 18 år.

Blev bekræftet i sin mistanke

Hvert år ender omkring tusind faderskabssager, som bliver afgjort ved DNA-test gennemført af Retsmedicinsk Institut, i retten. I omtrent 80 procent af sagerne bliver faderskabet fastslået. Men selv om et faderskab skal etableres, før et barn fylder et halvt år, er Esben Hansen aldrig blevet testet.

»Jeg havde på fornemmelsen, at hun ikke var interesseret i at få en far til sine børn. Hun var kun interesseret i at få børnene og siden pengene.«

Da kvinden kontaktede ham for at få hans personnummer for at rejse faderskabssag, opgav han det ikke.

»I stedet sagde jeg, at hun skulle vide, at hvis jeg viste mig at være faderen, så ville jeg kræve så meget samvær som muligt og være rigtig meget sammen med dem. Siden har jeg ikke talt med hende, og det bekræfter mig bare i min mistanke,« siger Esben Hansen.

I det daglige formår han at abstrahere fra, at han muligvis har været med til at sætte to børn i verden.

»Jeg kan godt fortsætte med at passe mine studier og er sammen med min familie og mine venner. Jeg har et normalt liv. Men det allerværste i denne her sag er, at det er synd for børnene. For de to piger kommer til at vokse op uden en far,« siger Esben Hansen.

Kravet, om at mænd bør have ret til at vide, når en kvinde er gravid med hans barn, vil Foreningen Far fremlægge for Social-udvalget ved en lukket høring om ligestilling i Folketinget 22. januar.

Esben Hansen optræder under pseudonym. Redaktionen kender hans rigtige navn.