Fader Frost på mangfoldig mission i Tivoli

Rødbedesuppe, bøf stroganoff og løgkupler. Til jul?

Jo, jo, børn – den er god nok. Det er skam julemanden, der både er gået fra rød til blå blok og har skiftet navn til Fader Frost i årets Tivoli-jul. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hjemme i Veliky Ustyug går Fader Frost under navnet Ded Moroz.

Hvis man besøger Tivoli indtil 23. december, kan man se, at sådan er det hele vejen igennem, når haven byder på russisk jul. Eksotisk, lidt mærkeligt og nyt for de fleste.

Man har fløjet Fader Frost, eller i hvert fald konceptet, ind fra det dybe Rusland.

Berlingske har mødt den blå julemand og afkrævet ham nogle gode svar.

Hvad vil du sige til de danskere, der synes, det er for meget af det gode med en russisk julemand, der både er blå og som måske tror, han kan lære os noget?

»Jeg belærer ikke. Jeg giver muligheden for det. Men folk skal have lov til at synes det, de synes. Jeg oplever højst spørgsmålstegn og åbenhed. Det er det, der er fantastisk ved at besøge jer, at mit besøg åbner spørgsmål. Det giver en lille rystelse Svarene er ikke så vigtige. Det de spørgsmål, man stiller, der er det vigtigste.«

Berlingske kan berolige julefundamentalister med, at årets Tivoli-jul ikke kun byder på russisk julemand og kulturmøde tilsat kryddernelliker. Der vil også forefindes nisser, æbleskiver og levende rensdyr i den gamle forlystelseshave.

Julemanden, Santa Claus, var oprindelig en tyrkisk helgen. Du er en folkemyte. Du er i virkeligheden et fantasifoster - hvordan oplever du det?

»Det har jeg det godt med. Det skaber en ny dimension ikke at være skabt af det rationelle, og når der kommer fiktion og eventyr på og i yderste konsekvens også kunst.«

Er du også sådan en, man binder børnene på ærmet i Rusland?

»Jeg accepterer fuldt ud, hvis man vil fjerne fantasien skråstreg løgnen fra sine børn. Men jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er sundt. Jeg tror, der er et opbrud i gang. Forældrene til nutidens børn var meget rationelle. De skulle hele tiden bortforklare løgnen og fantasien. Det fabulerende blev neddæmpet. Opbruddet kommer fra nutidens børn. Der vil komme et krav om mere spræl og farver. Jeg kunne mærke det på de børn, jeg mødte i går. Der er en åbenhed. For børnene er det ikke et enten eller. Det er både og. De synes, det er fantastisk, jeg er her.«

Her er Fader Frost på hjemmebane. Han vil hellere tale om børn end om globalisering og sig selv som sæsonarbejder fra øst.

»Kassen er blevet meget større«

Carstensens gamle forlystelseshave har altid givet københavnerne både tradition og fornyelse.

Sådan ville grundlæggeren have det. Engang var det kinesere fra selveste Kina, man udstillede. I år er det indtil 23. december en helt anden måde at vise børnene julens mangfoldighed:

»Jeg oplever det, når jeg sidder med dem på skødet. For dem er julen ikke bare en lille snæver kasse, hvor der står: Julemand, rød, nisser, risengrød. Kassen er meget større. Der er også alt muligt andet. Grænsen er rykket herud.«

Nysgerrigheden vinder

Julemanden breder armene ud under den blå kappe, så man næsten ikke kan se, at han i virkeligheden er fra 2400 Nordvest.

Du kunne også tænkes at forvirre børn her i Tivoli. At du slører billedet af Julemanden?

»Ja, er det ikke rart? Det kan de sagtens rumme. Børn er jo født med en nysgerrighed. Den forudindtagethed, som voksne prøver at lægge ned over børn den eksisterer meget lidt hos børn. Børn er meget hurtige til at acceptere tingene. De er bedre til at sprede deres perspektiv ud.«

Hvad kan du bidrage med i Danmark?

»Der er mangel på diversitet og variation her,« svarer han på klingende københavnsk.

»De få dage, jeg har været i Danmark, har jeg set, at det at være åben, det at kunne tage mange ting til sig på én gang er, i forhold til, hvad jeg har hørt om Danmark, blevet sværere for folk. Mennesker i de lande, jeg ellers har besøgt, har fortalt mig, at der er kommet en større lukkethed i Danmark over for det at tænke mangfoldigt.«

Så du er på en mission?

»Nej, slet ikke. Jeg vidste det jo ikke, før jeg kom. Jeg kan blot se, at det er nødvendigt, at jeg er her for at vise, at tingene sagtens kan være anderledes uden at være farlige.«

Når det ikke er jul, optræder Tivolis Fader Frost - der er en af tre »russiske« julemænd - som Lars Huniche, 49 år. Uddannet operasanger, i dag idé- og projektudvikler.