Fabriksejer kalder erhvervsskoleeleverne »forkælede«

Maskinfabrikken N. H. Stål WaterCut på Fyn søger to nye lærlinge, men trods mangel på praktikpladser er virksomheden slet ikke blevet opsøgt af elever det seneste halve år, fortæller medejer Hanne Nylev.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Op af stolen og ud til virksomhederne.

Det er vejen til en praktikplads for eleverne på erhvervsskolerne, hvis man spørger Hanne Nylev, der er medejer af maskinfabrikken N. H. Stål WaterCut i Vester Skerninge på Fyn.

Hanne Nylev og håndværkermestrene klandres ofte for, at de ikke er gode nok til at tage imod lærlinge fra de tekniske skoler. Men en analyse fra Undervisningsministeriet viser, at en del af eleverne i praktikkøen faktisk heller ikke selv gør sig de helt store anstrengelser for at få en læreplads.

Hver anden elev svarer i en undersøgelse, at det er mere end to uger siden, at de har kontaktet en virksomhed enten på skrift, per telefon eller ved at møde op personligt, og for hver fjerde er det mere end en måned siden, at de sidst opsøgte en potentiel praktikplads.

På Hanne Nylevs ti mand store maskinfabrik i Vester Skerninge skærer de i blandt andet glas, sten og gummi, og de får snart brug for to nye lærlinge til at tage fat og tage ved lære. Men også hos N. H. Stål WaterCut er erhvervsskoleeleverne sjældne gæster. Det er et halvt år siden, der var elever på besøg på den fynske maskinfabrik, fortæller medejeren.

»Jeg tror, vi har med nogle unge at gøre, som har været en del af en forkælet generation. De mener ikke, at det er deres opgave at gå ud og finde en læreplads. De forestiller sig, at mestrene kommer ud på de tekniske skoler og tilbyder dem lærepladser,« siger Hanne Nylev.

Men det har virksomhederne i jern- og metalbranchen ikke råd til, forklarer hun.

»I jern- og metalbranchen er der en del små og mellemstore virksomheder ligesom os selv, som ikke har tid og ressourcer til at rende rundt ude på erhvervsskolerne og pege de elever ud, som de kunne tænke sig,« siger Hanne Nylev.

Hun opfordrer eleverne til at rejse sig fra skolebænkene og besøge de virksomheder, de gerne vil i lære hos. Så skulle der ifølge Hanne Nylev være større chancer for at få en praktikaftale i hus.

»Vi ser helst, at eleven kommer ud og præsenterer sig selv og viser, at han har gjort en indsats for at lære vores virksomhed at kende ved for eksempel at have læst vores hjemmeside,« siger Hanne Nylev.

Men ifølge Mie Hovmark, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, gør eleverne allerede alt, hvad de kan, for at komme i lære.

»Ministeriets undersøgelse viser, at 52 procent af eleverne har sendt uopfordrede ansøgninger, som de har fået afslag på. Det viser et engagement for at ville fuldføre sin uddannelse og et mod til at turde opsøge og byde sig til hos en virksomhed, som ikke engang selv har søgt en praktikant,« siger Mie Hovmark.

Elevformanden mener, at det stadig er manglende praktikmuligheder, der er skyld i, at mange unge går i stå på erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeriet oplyser, at der i dag er 2.900 elever, som mangler en praktikplads for at kunne komme videre med deres uddannelse.